Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Dugmanufakturets klædefabrik og spindeskole
Intro
Dugmanufakturet, Fiskergade 7, påbegyndte sin virksomhed i 1788 og fortsatte til omkring 1800-årene.

Industri
Dugmanufakturet i Fiskergade 7 var en afdeling af dugmanufakturet i Fredericia. Afdelingen blev både kaldt spindeskole og klædefabrik. Den var begge dele, da den havde op til tre vævestole i drift samtidigt med, at den beskæftigede mange af byens fattige børn med at spinde. Børnene kunne tjene 20 til 24 skilling om ugen på spindeskolen - endog mere, hvis de var flittige. Sammen med pudderfabrikken var spindeskolen årsag til, at betleri stort set var ophørt. Ældre fattige synes også at have arbejdet i Fiskergade. Man kan forstille sig, at det har været fattige kvinder, der har deltaget i spindearbejdet. I 1789 var der beskæftiget to svende, en dreng og 30 andre med at spinde og væve. De to svende havde til opgave at oplære, vejlede og holde børnene til arbejdet. Der blev produceret på tre vævestole og der blev forbrugt i alt 4.183 pund spansk og nederlandsk uld. Der findes ikke en opgørelse over salg eller lignende, da det producerede garn og klæde blev sendt til Fredericia når det var færdigt, men at produktionen var anseelig får man et indtryk af, når man sammenligner med tilsvarende fabrikker i andre byer. I 1790 faldt produktionen til 2.284 pund uld med en arbejdsstyrke på 25 personer og der blev kun produceret på én vævestol. Faldet i produktionen fortsatte i 1791, hvor der igen arbejdede 32 personer på fabrikken. Nedgangen kan hænge sammen med, at der skete en udvidelse af funktionerne på fabrikken på Grejs Mølle. I 1795 var to vævestole i brug, men arbejdsstyrken var nede på 21 personer: en mester, en svend, to drenge, 14 spindere og tre kradsere. Brugen af kradsere viser, at der nu også blev produceret og anvendt kradsuld i spindeskolen. Soinderne kunne i 1795 tjene fra to mark til to mark og otte skilling om ugen, mens kradsere tjente fire-fem mark om ugen. Spindeskolens og klædefabrikkens levetid blev begrænset. Ved folketællingen den 1. februar 1801 fandtes den ikke. Moderfabrikken i Fredericia blev omkring århundredskiftet forsynet med maskiner til fremstilling af garn og det fjernede grundlaget for børnenes håndspinding. Samme udvikling ramte de øvrige spindeskoler i Danmark, som også blev nedlagt i årene omkring 1800. Vævestolene i Fiskergade blev sandynligvis overflyttet til væve- og spindestuen på Grejs Mølle.