Dronningborg-fundet


Ornamentikken på bæltedåsen daterer fundet til yngre bronzealder.


Spiralarmringene af bronze har smykket underarmene på en kvinde.


Finderens flotte tegning af hvordan spiralarmringene og bæltedåsen lå, da de blev fundet i 1942.

Intro

I 1942 blev der ved havearbejde i en villa på Fjordvej i Dronningborg fundet to spiralarmringe og en smuk ornamenteret bæltedåse af bronze.

I 1942 blev der ved havearbejde på Fjordvej i Dronningborg fundet to spiralarmringe og en smuk ornamenteret bæltedåse af bronze. Smykkerne, der var gemt under en flad sten, skal dateres til yngre bronzealder ca. 1000 f.Kr. Bronzealderens mennesker havde en tro på, at de i moser og vandhuller kunne komme i kontakt med guderne. De ofrede derfor disse steder, når de havde brug for gudernes velvilje og hjælp til at klare hverdagen. Armringene og bæltedåsen er et sådant offer, som blev nedlagt i et vådområde ved Randers Fjord, hvor der i dag er villakvarter.
Smykkerne kan i dag ses på Museum Østjylland i Randers.