Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Drivvejen - den gamle studevej
Intro
Grusvejen ved Høgsbro er rester af den oprindelige studedrivervej kaldet Drivvejen. Gennem århundreder blev vejen brugt af hestehandlere, studedrivere, jydepottesælgere, uldkræmmere og andre på vej mod markederne i Tyskland.

Seværdigheden
Lidt vej-historie Mange af nutidens veje kan følges tilbage til oldtiden. Rækker af gravhøje svarer ofte til gamle kendte vejforløb, og stednavne med "vej", "spang", "stræde", "bro" og "vad" afslører de gamle færdselsårer. Vejene var ofte dårlige og præget af vejr og vind. Når et hjulspor var for nedslidt, lavede man ofte bare et nyt ved siden af. Derfor fandtes der på den jyske hede brede tracéer af hjulspor. I 1793 kom forordningen om vejvæsenet, som inddelte landets færdselsårer i hovedlandeveje, mindre landeveje og biveje. Hovedlandevejene skulle belægges med sten eller grus. Bønderne udførte store dele af arbejdet, og vedligeholdelsen blev delvist betalt af bompenge, lagt af de vejfarende. I 1840'erne og 1850'erne blev Hovedvej 11 mellem Holstebro og grænsen anlagt. Drivvejen På historiske kort kan man følge Drivvejen fra den var hovedvej mellem nord og syd til Hovedvej 11 blev anlagt i 1840'erne og 1850'erne. Drivvejen snoede sig som en grusslange omkring den nye hovedvej. Nogle steder eksisterer Drivvejen stadig, blandt andet mellem Rejsby og Gredstedbro, hvor hovedvejen krydses tre gange af den gamle drivvej. Studedrifterne I 1200-tallet var hesteeksporten vigtigere end studehandelen. I 1231 indbragte hestetolden i Ribe 350 mark, svarende til ca. 8.400 heste. Det var fornemme heste, som bl.a. blev eksporteret til fyrster og adelige. I 1400-tallet begyndte studene at overtage hestenes rolle som landets vigtigste eksportvare ved siden af kornet. I 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet blev der årligt solgt omkring 50.000 okser. De unge okser var ofte blevet opfedet hos fæstebønder, og når de var 3-4 år gamle blev de overtaget af herregårdene. Derefter fik de en sommer på græs (græsøksne) og blev så drevet ned til efterårsmarkederne. Okserne var i god slagtestand efter en sommer på græs, men alligevel blev det gradvist mere og mere almindeligt, at okserne i stedet stod en ekstra vinter i staldene og blev drevet om foråret (staldøksne). Turen ned mod markederne tærede på kvæget, så efter handelen fik de gerne en sommer mere på græs inden slagtningen. Okserne blev drevet fra hele Jylland – og i mindre omfang fra øerne og Skåne – mod syd. En dagsrejse på 20-30 km med en flok på 40-60 dyr var almindeligt. Studedriverne sørgede for at holde flokken samlet. Om natten overnattede de på landevejskroerne, mens studene blev gennet sammen i dyrefolde udenfor. Studehandelens sidste århundreder I 1600-tallet begyndte tyskere og hollændere at overtage opkøbet af okserne fra Danmark. De rejste simpelthen rundt til de danske godser og købte op. På de mindre godser blev der årligt produceret 30-50 stude og på de største 200-250. Fra Thy-området blev i 1778 eksporteret 1.934 stude. Det var dog også muligt for driftige danskere at komme ind på markedet. Hotel Dagmar i Ribe er delvist opført som privatbolig for Thomas Jensen, en købmandssøn fra Ringkøbing, som eksporterede stude til Amsterdam. Indtil 1788 var det kun hovedgårde og købstædernes købmænd, der måtte eksportere stude. Efter 1788 måtte også almindelige bønder sælge frit. Derefter steg antallet af eksporterede stude igen; i 1787 kom 5.654 stude forbi toldstederne i Kolding og Ribe, og i 1789 var det steget til 12.432 stude. I 1800-tallet var Vestjylland en egn tæt knyttet til handelscentrene i Holland, Tyskland og England. Fra 1850’erne var der dampskibssejlads til England fra Agger Kanal og Hjerting, og da Esbjerg Havn åbnede i 1874 steg eksporten til England voldsomt. Transporten langs Drivvejen faldt derimod. De sidste studedrifter i 1850'erne og 1860'erne udgjorde kun en lille del af den samlede eksport, som nu foregik med skibe og tog.

Litteratur

Den gamle studedrivervej ved Høgsbro. Foto: Charlotte Lindhardt, 2003. Esbjerg Kommune


Drivvejen fra Rejsby til Gredstedbro i 1804 på Videnskabernes Selskabs Kort. Udsnit ved Høgsbro i rød firkant. Kort- og Matrikelstyrelsen


Høgsbro omkring 1900. Drivvejen med rødt, den nye hovedvej med sort. Tyske kort. Kort- og Matrikelstyrelsen


Udsnit af Braunius' prospekt af Ribe fra 1598. Foran byen ses studedrifterne på vej til marked. Braunius