Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Dreslette
Intro
Dreslette er nævnt første gang 1345 i formen Dreslette. Forleddet er navneordet Drægh, som betyder drag. Efterleddet er ’-slette’, der betyder rydning, omhugning af skov, fældning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Brydegård, Dreslette og Snave indgik i et stort dyrkningsfællesskab med uregelmæssigt tovangsbrug. Det er derfor vanskeligt at opgøre de enkelte ejerlavs areal før udskiftningen. Dreslette by er løst opbygget og de to nordligste gårde Nørregårde opfattedes som en selvstøndig bebyggelse. Den øvrige del af Dreslette takseredes i 1684 til 66 tdr. htk. (84 tdr. incl. Nørregårde) og tilsvarende til 84 tdr. (incl. Nørregårde) i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 usædvanlig højt, formentlig på grund af fiskeriets betydning. I 1572 anfører præsten, at 2/3 af enhederne i sognet er småboliger, som har det meste af deres næring fra stranden. Endnu i 1626 lå der til 4 gårde i byen 24 svins olden, men i 1664 takseredes byen totalt kun for 16 i svins olden. Snave synes udparcelleret af Dreslette ejerlav - de to bebyggelser havde intensivt dyrkningsfællesskab. Umiddelbart i tilknydning til byen er lokaliseret en vikingetids boplads. Dreslette blokudskiftedes i 1789, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I anden halvdel af det 14. årh. erhvervede kronen gods i byen af Benedikt van Ahlefeldt. Ifølge Hagenskov lens jordbog fra 1583 besad kronen da 3 gårde i Dreslette foruden de to Nørregårde. Til rigshofmester Poul Laxmands Flenstofte gods (se under Brydegårde) lå i senmiddelalderen som minimum 5 gårde og 2 huse i Dreslette. I 1626 havde Eske Brock samlet 4 gårde og 2 huse i byen. I 1664 var kronens andel incl. præstegården oppe på 9 gårde, medens den indensogns hovedgård Flenstofte-Løgismose besad resten. Nørregårde var på dette tidspunkt stadig i kronbesiddelse. Til præstegården lå ikke færre end 10 huse, hvis beboere udførte hoveriarbejde for præsten. Hagenskov afhændedes i 1667 til adelsbesiddelse og omdøbtes til Frederiksgave. I 1778 ejede Hagenskov fortsat 7 gårde i Dreslette, medens Flenstofte i 1762 havde 5 gårde. Denne stilling var endnu stort set uændret i 1844, men inden 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes vigende fra 1600 til 1844, men det kan dog delvis skyldes tilstedeværelsen af småbol, der skiftevis er opfattet som gårde og huse. I forbindelse med overgangen til selveje ekspanderede gårdtallet i normalt omfang, hvorimod husvæksten går i stå allerede o. 1844. Som følge heraf er befolkningsvæksten ligeledes stagnerende fra 1844 til 1903. Dreslettes gårde kan muligvis opfattes som klassevis egaliserede i 1664. I 1806 blev Dreslette kirke beskrevet som den smukkeste og mest smagfulde kirke på Fyn. Ved kirken ligger en smuk klassicistisk bygning fra 1840’erne.

Areal
Dyrket areal 1682: 448 tdr. land.

Driftssystem
Uregelmæssigt tovangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige figurer.


Dreslette Kirke. Billede fra DIS Danmark


Postkort. Købmandshandel i Dreslette. Venligst udlånt af Dreslette Lokalarkiv.


Postkort. Dreslette Kirke. Venligst udlånt af Dreslette Lokalarkiv.


Fra Dreslette Mejeris 50 års jubilæum. Venligst udlånt af Dreslette Lokalarkiv.


Luftfotografi over Dreslette By. Venligst udlånt af Dreslette Lokalarkiv.