Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Drejø
Intro
Drejø er nævnt første gang i det 13. århundrede i formen Østrædraghø. Forleddet er navneordet dragh, som betyder smal landtange, der forbinder to landområder. Her er det brugt om Drejet, der forbinder den østlige med den vestlige del af øen. Efterleddet er ø. Tilføjelsen Østræ tjener til at adskille øen fra Wæstræ draghø, nu Avernakø.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af den 412 ha store ø var i 1688 44% opdyrket. Byen havde 2 vange, som dog omkring 1800 synes at være blevet drevet i årlig drift. Hertil kom et vænge 'Skoven' vest for det smalle Drejet. Omkring 1730 blev det dog på grund af jordens ringhed opgivet at dyrke 'Skoven', der i stedet udlagdes til græsning. Skovene på øen må oprindelig have været betydelige, i 1200-tallet havde kronen hjorte, dådyr og heste på øen. Omkring 1800 var der ikke levnet skov på øen. I 1823 berømmes øen for sit intensive jordbrug bl.a. baseret på tanggødskning. Byen takseredes i 1688 til 43 tdr. htk. og i 1844 til 65 tdr. htk. Drejø hørte oprindeligt til Ærøskøbing sogn, men i 1535 opførte øens 13 gårdmænd en lille kirke. Endnu i 1572 var der ingen egentlig præstegård, men hver af de 13 gårde dyrkede 3 skp. land for præsten, der selv lagde sædekorn og gødning til. I 1664 var der en egentlig præstegård på øen. Byen stjerneudskiftedes så sent som i 1832, og siden er 17 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Øen og byen tilhørte allerede i 1200-tallet kronen. I 1667 afhændedes øen til Egeskov gods, der i 1766 skødede den til Hvedholm, der endnu ejede øen i 1844. Inden 1903 var overgangen til selveje fuldbyrdet. Landsbyens udvikling Byen havde i 1500-tallet 13 gårde, hvorpå der imidlertid i 1572 var 16 brugere. I 1664 var man nået op på 22 gårde, hvoraf 4 kvarte og 17 ottendedelsgårde. Byen var egaliseret i 2 gårdklasser. I løbet af 1700- talllet nåede gårdtallet op på 26-27, og i 1787 var de 26 gårde egaliseret på 1-5-0-1 10/13 tdr. htk. Hertil kom 12 huse med jord. Hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. var af moderat omfang. Som typisk for ø-landsbyer var gårdene meget små (med fiskeri som bierhverv). Byen var allerede egaliseret i 2 klasser i 1664, og den egaliseredes atter på ét hartkornsniveau inden 1787. En brand i 1942 ødelagde 11 gårde og 7 huse og førte til en gennemgribende udflytning af byens gårde.

Areal
412 ha heraf opdyrket 1688: 44%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1832

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning


Postkort. Et lille stråtækt, hvidkalket hus. Familien Lundahl Nielsens sommerhus på Drejø.


Drejø Kirke. Billede fra DIS Danmark