Dragongravens mindesten







Intro

Dragongraven er det almindelige navn for fællesgraven, som ligger i det sydøstlige hjørne af Trinitatis kirkegård. På stedet er der rejst to mindesten for 500 jyske dragoner, der efter sigende blev begravet her i 1657.

Den ældste mindesten

Mindestenen er rejst for 500 jyske dragoner, der den 24. oktober 1657 blev dræbt under svenskernes storm på byen og efter sigende senere begravet her. I stenen står et stort tohåndssværd pyntet af en mindekrans støbt i metal. Der er indsat en metalplade med et relief af et dødningehoved og korslagte knogler. Bag stenen har Prins Frederik (7.) plantet en eg som minde. Mindesmærket er byens ældste, rejst af byens borgere anført af lægen Holger Fangel.

Den yngste mindesten

Stenen er et minde om Prins Frederik (7.) og hans ophold i Fredericia 1834-39. Under dette ophold plantede han egetræet som minde om 500 jyske dragoner, der den 24. oktober 1657 blev dræbt under svenskernes storm på byen og efter sigende senere begravet her. Stenen angiver, at Frederik rejste den ældste mindesten på Dragongraven, hvilket sandsynlig er ukorrekt. Man ved ikke præcist, hvornår denne yngre sten er rejst, men det er givetvis langt senere.

Karl Gustav-krigene

Frederik 3. erklærede svenskerne krig den 1. juni 1657, men det gik ikke, som han havde håbet. De svenske tropper, som ved krigsudbruddet befandt sig i Polen, marcherede til Danmarks sydgrænse og op igennem Jylland. De danske tropper, som var udstationeret i Holsten, flygtede nordpå og søgte tilflugt i fæstningen ved Fredericia, som i de første år hed Frederiksodde. Svenskerne var lige i hælene på dem og forsøgte at storme anlægget, hvilket dog i første omgang mislykkedes. Herefter fulgte en to måneder lang belejring af fæstningen, som endte da svenskerne lavede et succesfuldt stormløb den 24. oktober. Efter et par timers kamp erobrede svenskerne byen, som de hærgede og plyndrede gennem de næste timer. De svenske tropper holdt herefter byen besat. Den 26. februar 1658 blev Roskildefreden indgået, hvor Danmark blandt andet mistede Skåne, Halland og Blekinge. Det fik dog ikke svenskerne til at trække sig tilbage fra fæstningen, og i august 1658 blussede krigen op igen. Først i maj 1659 opgav svenskerne fæstningen og forlod stedet. Inden dette skete, havde de afbrændt og ødelagt byen. Den endelige dansk-svenske fredsaftale kom i stand den 16. maj 1660.