Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Dræby
Intro
Dræby er nævnt første gang 1418 i formen Dreyby. Forleddet er drægh, som betyder ’smal landtange, der forbinder to landområder,. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 608 ha. store ejerlav var i 1688 49% opdyrket. Senere er ejerlavet væsentligt forøget som følge af inddæmning, hvorved bebyggelseskernens kystnærhed blev sløret. Det synes karakteristisk for kystområder med høj landgildeskyldsætning, og 1664 matriklens 219 tdr. htk. mere end halveredes i 1688 matriklen. Godsejere og selvejere I 1400-tallet omtales en hovedgård, Dræbygård, i byen. Omkring 1500 var den tilsyneladende forsvundet, men i sidste halvdel af 1500-tallet genopstod den for dog i det følgende århundrede at blive delt i to fæstegårde. Foruden Dræbygård hørte der i 1626 4 gårde og 4 huse til godset, medens nabogodset Ulriksholm i 1616 ejede 7 gårde og 2 huse i Dræby. Også kronen havde betydeligt gods i byen bl.a. overtaget fra Skt. Knuds Kloster, Odense Bispegård og Maribo Kloster. I 1718 skødede kronen imidlertid 6 gårde i Dræby til Ulriksholm/Østergård, der herefter i 1728 ejede ialt 14 gårde og 3 huse i byen, altså stort set hele byen. I 1844 var overgangen til selveje stort set sket, idet dog Østergård stadig havde 4 fæstegårde samt 9 husmandsbrug tilbage. (Litt. E. Porsmose: Stordrift og Fællesdrift. Fynske Årbøger, 1978) Landsbyens udvikling Gårdtallet varierer tilsyneladende en del fra 1511 til 1688, men det skyldes utvivlsomt tilstedeværelsen af 4 bol småbrug på grænsen til gårdklassen, der i 1664 er regnet med som gårde. Netop sådanne småenheder er typiske i kystbyer med mulighed for fiskeri. Tilbagegangen fra 1688 til 1774 skyldes sammenlægninger af gårde på Østergård gods. Gårdtallets vækst er meget voldsom i det 19. århundrede ligesom befolkningstallet. Udviklingen i antallet af huse i forhold til gårdtallet er normalt. Bytomten bærer tydeligvis præg af at være reguleret, og det er muligt at byen har gennemlevet en tidlig egalisering, der siden er gået i opløsning. Gårdene var målt i 1688 hartkorn ret små. Østergård lod i løbet af 1700-tallet sine gårde i byen egalisere.

Areal
608 ha heraf opdyrket 1688: 49%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning. Den overvejende del af bymarken (S og N for byen) er stjerneudskiftet. Resten er blokudskiftning. Husmandslodder under Østergård i den SØ del at bymarken