Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Dongs Højrup
Intro
Dongs Højrup er nævnt første gang 1394 i formen Høthorp. Landsbyen kaldtes oprindelig kun Højrup, der er sammensat af tillægsordet høj eller navneordet høj (gravhøj) og efterleddet ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse. Forleddet Dongs er afledt af navneordet dung, der sandsynligvis betyder høj.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 413 ha store ejerlav var i 1688 kun 28% opdyrket. Byen havde da alsædebrug i 2 vange og takseredes på grund af den ekstensive udnyttelse ret lavt til 40 tdr. htk. i 1684 mod 58 tdr. i 1844. I 1692 beskrives Dongs Højrups og Egebjergs jord som det sletteste på egnen. Skovjord af slemt rødt sand og plaget af onde urter. I 1664 takseredes byens skove endnu for 56 svins olden, men omkring 1800 var skovarealerne ret ubetydelige og bar præg af opdyrkning. Dongs Højrup er udflyttet og udparcelleret af Kirkeby. Byen stjerneudskiftedes i 1803, og siden er 7 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Med Skjoldemose fulgte i 1475 en stor gård i byen, medens Glorup i 1497 lavde 2 gårde. Herforuden fandtes der 3 selvejergårde under kronlenet Nyborg (disse synes i 1664 at tilhøre Ravnholt) ligesom Skt. Knuds Kloster i 1664 havde 3 gårde. I 1781 havde Hvidkilde gods samlet 9 gårde og 6 huse, medens Mullerup havde 1 gård og 1 hus. Endnu i 1844 var byen i fæste, men i 1903 var overgangen til selveje stortset sket. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1500-1700-tallet uforandret 10 og steg herefter i normalt omfang i forbindelse med overgangen til selveje, medens hus- og befolkningstallets vækst i det 19. årh. ligger klart under det normale. Byens gårde var i 1684 forholdsvis små, som det er typisk for skovegne. Byen synes aldrig at have været udsat for en egentlig egalisering.

Areal
413 ha heraf opdyrket 1688: 28%.

Driftssystem
Alsædebrug

Udskiftningsår
1803

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning Strimmeludskiftning flere steder i udkanten af ejerlavet.