Dobbeltjættestuen Månehøj
Månehøj set fra sydøst
Nordøstre gravkammer med delesten og tørmur mod det sydvest vendte gravkammer.
Ansigtskarret fra månehøj er ca. 11 cm. høj og ca. 15,5 cm. i diameter. Arkæologerne er i tvivl om hvorvidt karret udelukkende er brugt dekorativt, eller om det har haft en religiøs betydning
Grundplan over Månehøj-jættestuen. Med gul signatur skeletfund fra de ialt 43 personer som fandtes under udgravningen i 1908 - heraf 16 børn, 10 mænd og 8 kvinder. 4 kvinder var kun 20-25 år gamle og døde måske under fødsler
Det ses tydeligt i stensætningen i indgangspartierne, at der har været ikke mindre end to døre til gravkamrene. Ikke for at holde noget ude, men for at holde ånderne inde!
Intro
En af de relativt få velbevarede jættestuer i Danmark. Jættestuen formodes at være opført omkring 3200 f.kr. i bondestenalderen. Månehøj blev udgravet af Nationalmuseet i 1908.Udgravningen foregik dengang ved at man åbnede graven ovenfra, hvilket forklarer jættestuens nuværende åbne plan.
Ved udgravningen i 1908, fandtes skeletrester fra 43 personer, gravlæggelse af såvel kvinder , mænd og børn i begge gravkamre, hvorfor en kønsopdelt gravlæggelse i de to kamre må betvivles. De to gravkamre, kan dog afspejle territorielle eller familiemæssige forhold.
Foruden skeletrester fandt man ca.300 oldsager, der i dag opbevares på Nationalmuseet. Den mest spændende ting er et ansigtskar, som er et af de kendteste i Danmark. Derudover fandt man adskillige flotte slebne flintøkser og flintreskaber.
I'' ''1908 begyndte ejeren af Måneshøjgård at grave i Måneshøj, der dengang ikke var beskyttet af fredning. Heldigvis blev undersøgelsen samme år overtaget af Nationalmuseet. Det viste sig, at Måneshøj var en dobbelt jættestue. De to kamre, henholdsvis 5 ½ m og 5 ¾ m lange, var adskilt af en skillevæg og havde hver sin indgang. Jættestuen blev fredet, men groede siden til i krat.
I 2004 blev jættestuen frilagt og nænsomt restaureret af Kulturarvsstyrelsen ved Svend Illum.