Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Diernæs
Intro
Diernæs er nævnt første gang 1231 i formen Dierhærnæs. Forleddet er tillægsordet dighær, der betyder stor. Efterleddet er ’-næs’, som betyder stort kystfremspring. Byen har navn efter en lokalitet på Næsmarken i Diernæs. Diernæs er da oprindelig navn på det næs, der eksisterede, da Faaborg Sund og Faaborg Fjord stod i direkte forbindelse med hinanden.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 875 ha ejerlav var i 1688 55% opdyrket. Tallet må dog tages med forbehold, da ejerlavets afgrænsning ændredes mellem 1688 og 1800, jfr. nedenfor. Hartkornet steg fra 99 tdr.htk. i 1688 til 160 tdr. i 1844, muligvis står dette i forbindelse med skovrydning. I 1750’erne afstod bønderne i Diernæs således 2 arealer til Holsteenshus til gengæld for ret til rydning i Gl. Kohave og Kaleko Mark. I 1682 havde Diernæs 3-vangsbrug og vangelag med Katterød.

Diernæs har måttet afstå jord til Fåborg Købstad og i 1313 tillod kongen Fåborg bymænd at lade deres kvæg græsse på Diernæs marker. Mod sydøst er endvidere Kaleko udparcelleret. Denne lille bebyggelse bestod i 1664 af 2 gårde og 1 møllegård. Møllen omtales fra 1500-tallet, den nuværende bygning (museum) er fra 1700-tallet.

Mod sydvest er udflytter - rydningsbyen Katterød udparcelleret og mod øst udparcelleredes en udflytterby, Finstrup. Finstrup var o. 1600 en stor by på 14 gårde og 7 huse af karakter nærmest som en dobbeltby til Diernæs. Ejendommeligt nok var Finstrup i middelalderen også en kirkeby (kirkeruin bevaret).

Omkring 1630 nedlagdes landsbyen under hovedgården Finstrupgård (Holsteenshus), men der levnedes dog ved nedlæggelsen 2 gårde og en række huse. Således bl.a. Nørregård, der senere regnedes til Diernæs by, som den ligger øst for. Inden 1667 nedlagdes Kragebjergård i Diernæs i forbindelse med en udvidelse af hovedgårdsmarken. Diernæs blokudskiftedes i 1771, og inden 1806 var 11 af byens gårde udflyttede.

Godsejere og selvejere
Diernæs var krongods i højmiddelalderen. I 1430 erhvervede Vor Frue Lag i Fåborg Mosegård i Diernæs. I 1497 erhvervede Fåborg Kloster 1 gård i Diernæs af Hvidkilde og i 1508 erhvervede Diernæs præstebord 1 gård i Diernæs. Hertil kom præstegården, medens Dalum Kloster og Holme Kloster havde henholdsvis 2 gårde (i 1533) og 5 gårde (i 1541). I 1578 mageskiftede kronen 3 kirkegårde i Diernæs til Fjellebro, medens den indensogns hovedgård Finstrup (Holsteenshus) året efter erhvervede 4 fæstegårde, 2 selvejergårde og 1 kirke-gård i Diernæs ved mageskifte fra kronen.

I 1610 var størsteparten af byen øjensynligt skattefrie ugedagstjenere til Finstrupgård. I 1664 ejede godset hele byen på nær 3 kirkegårde, hvoraf Finstrupgård dog havde herligheden til de 2. Selve hovedgården var på dette tidspunkt på 46 tdr.htk. Endnu i 1844 lå byen samlet under Holsteenshus, og i 1903 var overgangen til selveje stadig ikke afsluttet.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde varierer omkring 18 i 1600-1700-tallet. Omkring 1780 bestod byen af 17 gårde à 2-11 tdr. htk, idet 4 af gårdene var sammenlagte til 2, samt 21 huse. Gård-og hustallet stiger markant igennem det 19. årh. ligesom befolkningsvæksten er over det normale. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen kan på dette tidspunkt opfattes som egaliseret på to hartkornsniveauer.


Areal
875 ha. heraf opdyrket 1688: 55%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1771

Udskiftningstype
Blokudskiftning


Kaleko Vandmølle ved Fåborg


Diernæs Kirke. Billede fra DIS Danmark