Det Harboeske Enkefruekloster


Det Harboeske Enkefruekloster. Opført i 1754-60

Intro

Det Harboeske Enkefruekloster er opført 1754-60 i Stormgade i København efter tegning af generalbygmester Lauritz de Thurah. Pengene til byggeriet var testamenteret af gehejmerådinde Christine Harboe, født Fuiren...

Det Harboeske Enkefruekloster er opført 1754-60 i Stormgade i København efter tegning af generalbygmester Lauritz de Thurah. Pengene til byggeriet var testamenteret af gehejmerådinde Christine Harboe, født Fuiren. Klostret kom til at indeholde friboliger for 13 enker efter mænd i samfundets højere lag. Den oprindelige bygning bestod af to pavilloner i tre etager, forbundet af en lavere portfløj i to etager. 1772-73 forhøjede arkitekten Caspar Frederik Harsdorff portfløjen til samme højde som pavillonerne. Harsdorff ændrede ikke Thurahs karakterfulde barokstil på facaden. I begyndelsen var klostret flankeret af to indkørselsporte. De blev inddraget til boliger i 1874. ''Socialhjælp til overklassens kvinder'' Selv pæne familier kunne få brug for hjælp i 1700-tallet. Dengang var der ingen offentlig socialforsorg. Enhver måtte sørge for sine. Især overklassens kvinder var dårligt stillet, hvis de ikke havde en ægtemand. Uden forsørger havde kvinderne intet økonomisk sikkerhedsnet. Fundatsen for Det Harboeske Enkefruekloster erklærede derfor også, at alderdomshjemmet skulle være fribolig for "13 fattige og gudfrygtige enker, hvis husbonder havde betjent en eller anden af de charger indført i de fem klasser af den kongelige rangforordning". Gehejmerådinde Christine Harboe var langt fra den eneste rige kvinde, der tænkte på at hjælpe sine søstre af stand. I løbet af århundredet blev en række lignende klostre anlagt landet over. Klostrene var tiltænkt ugifte kvinder eller enker fra adelen eller det højere borgerskab.