Det Gule Pakhus


Det Gule Pakhus hvor Wilhelm Smiths foderstofforretning havde til huse.


Slæbebåden Enø på vej op ad Susåen og Det Gule Pakhus i baggrunden.


Det Gule Pakhus.

Intro

Det Gule Pakhus blev bygget i 1841 af købmand H. Ferdinand Olivarius. Første sal blev brugt som kornkammer, og stueetagen var lejet ud til toldvæsnet, som havde deres toldkontorer der.

Fra kornlager til turistbureau

Dengang huset havde kornmagasin på første sal, var der ikke glasvinduer, men kun skodder, som man holdt åbne i tørt vejr, så der kom luft ind, for at kornet bedre kunne tørre.

Olivarius havde inden opførelsen af pakhuset sikret sig en god lejekontrakt med Generaltoldkammeret, så han vidste, han ville få en god indtægt af stueetagen.

I sidelængen boede der en skræddermester, en værtshusholder, en kontormand og en købmand. Bag ved huset var der tømmerplads.

I 1860´erne overtog købmand F. E. Sander pakhuset. Fra 1925 holdt Wilhelm Smiths foderstofforretning til i bygningerne, som fra 1991 og til i dag har huset Næstved-Egnens Turistbureau.


Huset uden lokum

Fra starten af var der mangler ved pakhuset selv i forhold til datidens standarder.

Toldforvalter Kleist skrev i 1850'erne et brev til Overtoldinspektoratet, hvor han klager over rotter og over fodkulde og manglende plads:

”så nogle af medarbejderne må være andre steder på havnen og hentes, når der er brug for dem.”

Men værst af alt, der var ikke noget lokum eller pissoir. Så hvis man skulle tisse eller mere, måtte man gå et andet sted hen, og nogle tissede bare på havnen efter at have kigget lidt rundt for at se, om der var nogen i nærheden.