Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Det oprindelige snedkeri i Vester Kærby
Intro
Det oprindelige snedkeri i Vester Kærby.

Det oprindelige snedkeri i Vester Kærby
Det oprindelige snedkeri i Vester Kærby. Møbelsnedkeriet ophørte midt i 1960’erne. Snedkeriet var 1 af 5 møbelsnedkerier i Agedrup Sogn. Der var et fint samarbejde mellem snedkerierne. Man kunne f. eks. deles om maskinsnedkeren, alt efter ordretilgangen. Snedkeriet lå i Lerhusene 18. Efter branden i 1950´erne.

I begyndelsen af århundredet skete der inden for møbelsnedkerfaget lidt af en eksplosiv udvikling. Dette skyldtes, at staten havde oprettet en permanent lånefond allerede i 1906 til brug ved anskaffelse af motorer og værktøjsmaskiner. Samtidig udbredte el-værkerne på landet sig. Selv om der blev oprettet mange ”Stationsby-snedkerier”, kunne disse indtil 1920 faktisk ikke følge med, kunder var der nok af. Christian Frederiksen stod i lære og var derefter ungsvend på Dræby Møbelfabrik indtil 1924. Nu vender han hjem til sin far, Peter Frederiksen, der var tømrer i Vester Kærby. Han starter nu en møbelproduktion, hvor Ebbe Jørgensen havde sin værktøjsfabrik i Lerhusene 18.

Chr. Frederiksen udvider værkstedet i 1930’erne, det brænder i 1958, men bygges op og fortsætter til 1972. Hans Aage Andersens snedkeri i Bullerup er nemmest at tidsfæste. På lemmen til det øverste loft står der: ”Første Brædder ind paa Loftet d. 6/8 1931”. Når der er træ i huset, må man formode, at snedkeriet går i gang. Der var lavkonjunktur i Danmark i 30’erne, men samtidig også en kraftig stigning i antallet af møbelsnedkerier på landet. Ser man på statistikken over beskæftigelsen, viser den, at møbelsnedkersvendene i byerne har svært ved at finde varigt arbejde inden for faget.

Vester Kærby møbelsnedkeri Da Christian Frederiksen byggede i Vester Kærby, lavede han en stor lem i gulvet, så de kunne sænke møblerne ned, når de var færdige. I Bullerup og i Agedrup bar man de tunge møbler ned ad trappen, først efter nogle år fik man også dér lavet en lem.