Den gamle Lillebæltsbro







Intro

Der har været trafik på Lillebælt siden middelalder. I mange århundreder foregik overfarten med færger, men siden kom broerne - og bilerne - til.

Overvejelserne om en bro mellem Jylland og Fyn startede midt i 1800-tallet, og omkring 1920 gik drøftelserne over i en mere seriøs fase. I 1924 blev det besluttet at der skulle bygges en jernbanebro mellem de to landsdele, og i 1927 blev det besluttet at der også skulle bygges en færdselsbro. Hele projektet stod færdigt i 1935, og broen blev indviet 14. maj det år. Den nye bro lettede færdslen for både bilister og togpassagerer der rejste mellem de to landsdele, fordi flaskehalsene i forbindelse med færgeovergangene forsvandt.