Den enlængede gård i Den Fynske Landsby


Hulegården fra Ærø, nu i Den Fynske Landsby.


Svinehus ved Hulegården fra Ærø, nu i Den Fynske Landsby.


Hulegården fra Ærø, nu i Den Fynske Landsby.


Hulegården fra Ærø, nu i Den Fynske Landsby - i sne.

Intro

Hulegården (hus nr. 11) stammer fra Ærø. Den særlige opbygning med beboelse og husdyr i én længe er typisk for byggeskikken på Ærø og andre af de sydfynske øer samt Slesvig.

Folkene på Hulegården

I 1768 besluttede kongen at nedlægge de fire hovedgårde på Ærø: Søbygård, Vodrup, Gråsten og Gudsgave. De blev herefter udparcelleret, og parcellerne bortauktioneret. Jørgen Moritsen købte parcellen Knasterbjerg, som var en del af hovedgården Gudsgave. 12 år senere blev 30 tønder land af Knasterbjerg solgt til Hans Jensen på auktion for 465 rigsdaler. Her blev Hulegården bygget i 1780. Hvorledes ejerforholdene var frem til 1830, er uklart, men i 1830 solgte en mand ved navn Jørgen Christensen gården til skolelærer Hans Frederik Ishøy. I handelen indgik, at skolelæreren i henhold til en kontrakt skulle udrede Jørgen Christensen og hustrus ’aftægt’, dvs. pension. I 1832 overtog en skipper fra Marstal, Rasmus Madsen Rasmussen, gården. Han skulle fortsat svare den aftalte aftægt til den tidligere ejer. Hulegården blev videresolgt til ungkarl Christen Lauritsen i 1840. Da han døde i 1891, havde han syv arvinger, som solgte gården til Thomas Hansen Jensen. Med gården fulgte følgende inventar: ”2 heste, 5 køer, 1 tyr, 2 kalve, 1 slæde, 3 vogne, 1 tromle, 1 harve, 1 plov, 1 hakkelseskiste, 2 malkespande, 1 dragt, seletøj, hø og fourage, 1300 pund byg, 1000 pund havre, 500 pund ærter, 1 indmuret kobberkedel, kakkelovnen, kanderækkerne, slyd (midlertidige lofter), hylderne i spisekammeret samt andre hylder”. Historien om Hulegården er således ikke blot en historie om landbrug, men også om bierhverv for skolelærere og skippere. Dette hænger antagelig sammen med gårdens relativt ringe landbrugsmæssige størrelse. Folketællinger Fra Ærø findes kun bevaret folketællinger for Marstal Handelsplads 1803 og 1840, mens der for hele Marstalområdet er folketællinger fra 1845, 1870 og frem til 1930 ''1803'' Jørgen Christensen, 50 år, Gift, Mann, Parcelist, født i Rise Sidsel Christensdatter, 43 år, Gift, Dieser frau, født i Tranderup Jørgen Jørgensen, 10 år, Ugift, Kind, født i Marstal Landsogn Christen Lauritzen, 22 år, Ugift, Dienstboten (tjenestefolk) Ellen Pedersdatter, 21 år, Ugift, Dienstmagd (Tjenestepige) ''1845'' Christen Lauridsen Christensen, 33 år, Gift, ernærer sig af sit boel, født i Rise Maren Sophie Møller, 28 år, Gift, hans hustrue, født i Marstal Lars Jensen Christensen, 4 år, Ugift, deres børn, født i Marstal Anna Maria Christensen, 3 år, Ugift, deres børn, født i Marstal Jens Johansen Christensen, 2 år, Ugift, deres børn, født i Marstal Anne Maria Christensen, 30 år, Ugift, tjenestepige, født i Tranderup ''1870'' Christen Lauritsen Christensen, 57 år, Gift, Husfader, Jordbrug, født i Marstal Maren Sophie Christensen, 52 år, Gift, Husmoder, født i Marstal Erik Lauritsen Eriksen, 32 år, Ugift, Tyende, Svend, født i Rise Anne Marie Petersen, 17 år, Ugift, Tyende, Tjenestepige, født i Marstal ''1880'' Christen L. Christensen, 67 år, Enkemand, Husfader, født i Marstal Anders Nielsen, 19 år, Ugift, Tjenestekarl, født i Marstal Anne Eriksen, 20 år, Ugift, Tjenestepige, født i Marstal ''1890'' Christen Lauridsen Christensen, 77 år, Enkemand, Husfader, Gaardmand, født i Rise Karen Pedersen, 50 år, Ugift, Husholder, født i Rise Hans Andersen Pedersen, 21 år, Ugift, Tjenestekarl, født i Marstal ''1901'' Thomas Hansen Jensen, født 30/3 – 1865, Gift, Husfader og Gaardejer, født i Rise Bodil Marie Jensen, født 6/9 – 1867, Gift, Husmoder, født i Rise Kirsten Jensen, født 2-12 – 1894, Ugift, Barn, født i Marstal Jens Thomsen Jensen, født 26/6 – 1898, Ugift, Barn, født i Marstal Anders Nielsen Jensen, født 30/3 – 1900, Ugift, Barn, født i Marstal Anne Marie Pedersen, født 12/6 – 1883, Ugift, Tyende, pige ved Husg., født i Rise Kirsten H. Madsen, født 19/9 – 1884, Ugift, Tyende, Tjenestedreng, født i Marstal Peder Hansen Pedersen, født 16/4 – 1880, Ugift, Daglejer, født i Marstal

Byggeskik og bygningshistorie

Enlængede gårde
Hulegården er måske mere interessant, end den ved første øjekast giver indtryk af. Den ligger som en vinkelbygget – tolænget – gård med et lille svinehus mod nord. I virkeligheden er der tale om en enlænget gård, som har fået vokseværk.
Enlængede gårde med stald og bolig i hver sin ende kender man mange eksempler på i Danmark fra forhistorisk tid, men i det slesvigske område var de almindelige helt indtil 1900-tallet. Ærø hørte netop til Slesvig indtil 1866.

Ser man på gamle kort fra Ærø og Lyø, fremtræder alle gårde enlængede med retning overvejende øst-vest. Kort fra midten af 1800-tallet viser dog tilpasning til udviklingen, idet mange landbrug på det tidspunkt har to eller tre længer, så de kan rumme en øget produktion. Det spiller også ind på bygningernes samlede størrelse, at gårdenes jorder og produktion på grund af arvedelinger gennemgående kun var halvt så stor som på det øvrige Fyn - ca. 3 tønder hartkorn. Derfor behøvede man ikke så stor en bygningsmasse.

Oplysninger fra 1777 omtaler et stuehus, en stald og en lade/vognportbygning. Kun fordi vi kan se den stående bygning, ved vi, at der reelt var tale om to længer, som funktionelt var opdelt i tre enheder. Stuehusdelen lå mod øst, og stalden mod vest. Mod syd lå loen. Præcis som i dag. I 1794 tilføjes et lille brændehus. Brændehuset omtales i 1832 som en ’træstald’, der på det tidspunkt, i henhold til aftægtskontrakten, omdannes til et lille aftægtshus på 2 fag. I 1838 får vi at vide, at aftægtshuset er bygget sammen med loen, hvilket det sikkert hele tiden har været, og at der som noget nyt er tilføjet en 3 fags stald på gårdspladsen mod nord (det lille hus ved brønden). Fra 1852 omtales aftægten ikke længere, så senest dette år er aftægtsfolkene døde. De bygningsmæssige rammer fra 1852 er de samme, som genopbygges i Den Fynske Landsby i 1947.

Hulegården stammer fra Ærø - se den i de oprindelige omgivelser her.

Stuehuset
Hulegårdens stuehus er bygget bredt nok til, at det med rimelighed kan rumopdeles på langs. Det rummer 12 rum: 5 i sydsiden og 7 i nordsiden. Der er ikke megen systematik i rummenes dybde, mens de i øst-vest orienteringen følger husets fagdeling. Funktionerne vender bygningen således, at gårdspladsen opfattes som liggende mod syd i modsætning til i 1838, da gårdpladsen opfattedes som liggende mod nord. Ironisk nok er der intet mod nord, som kan berettige, at man taler om en indrammet ’plads’. Brøndens placering kan have betydet noget for denne forståelse, eller man kan have opereret med to gårdspladser.
Når man går ind i Hulegårdens stuehus fra syd, sker det gennem forstuen, og man kommer ind i følgende række af rum, når man går til højre: mellemstuen, et alkoverum og storstuen. Herfra er der en dør mod nord til gæstekammeret. Går man ind fra nord, sker det gennem bryggerset med bageovnen. Til højre herfor ligger en gang, som leder både til stald, karlekammer og huggehuset ved siden af ovnen. Går man til venstre fra bryggerset, kommer man igennem køkken og folkestue, pigekammer og spisekammer. Stalden i længehuset rummer hestestald, stald til ungkreaturer, kostald og lade. Herefter kommer vinkelbygningen mod syd med endnu en lade, kalveboks, vognport og huggehus.

Byggeskikken
I betragtning af at bygningerne er fra slutningen af 1700-tallet, er byggemåden ret moderne, da der ikke er gennemstukne bindbjælker, men derimod overliggende. Det giver større loftshøjde. Ydertømmeret er eg, mens tavlene er af brændte og tørrede sten. Skillevæggene er lerklinede. Husene har stråtag og kragetræsrygning. Taget har ’halvvalm’, og gavlene er beklædt med brædder. For det fynske område er bræddegavle ret ualmindelige. De brugtes mere fx på Sjælland.