Den blå bro
Den blå bro inden jernbaneskinnerne blev taget op i 1991.
Den gamle jernbanebro med de fire tårne.
Den blå bro.
Intro
Den blå bro er den gamle jernbanebro over Gudenåen på Randers-Ryomgård-Grenå-banen. Den blev bygget i 1900 som erstatning for en ældre bro af træ, der blev anlagt til banens åbning i 1876. I dag er den blå bro kun for fodgængere og cyklister.
Den blå bro er den gamle jernbanebro over Gudenåen på Randers-Ryomgård-Grenå-banen. Den blev bygget i 1900 som erstatning for en ældre bro af træ, der blev bygget til banens åbning i 1876. Hele konstruktionen af den blå bro blev udført og samlet på en fabrik i Odense, hvorefter broen blev adskilt i så store dele, som det nu var muligt at transportere. Uden at standse togdriften, hvilket ville have kostet entreprenøren en bøde på 200 kr. pr. dag, samlede man længdedragerne på siderne af den gamle træbro og derefter blev træbroen udvekslet med jern- og svelledragere. Samlet er broen 360 fod lang (ca. 110 meter). Til broen hørte oprindelig fire tårne - to i hver ende. Disse var i 1969 så faldefærdige, at de blev revet ned.
Randers-Ryomgård-banen var oprindeligt ført ind til Randers Station via denne bro, men det blev til sidst et problem, at den kun havde et tilladt akseltryk på 16 tons. Den 22. januar 1991 indviedes en shunt, der sluttede banen til den jyske længdebane syd for Gudenåen og dermed ledte togtrafikken udenom Randers. Jernbanesporet blev derefter taget op, og i dag er den blå bro kun for fodgængere og cyklister.
Projektet til en bane, der skulle forbinde Grenaas isfri havn med den jyske længdebane, blev allerede drøftet i Rigsdagen i 1868-69. Statens pengemidler var dog allerede bundet i byggeriet af andre jernbanelinjer, så projektet blev skrinlagt. Imidlertid var der lokalt skabt stemning for anlæggelsen af banen, og i 1873 gik en gruppe private sammen og dannede Randers-Grenå Jernbaneselskab, som fik overdraget koncessionen på anlæggelsen af banen. Den fornødne anlægskapital på tre millioner kr. skaffede Jernbaneselskabet gennem lån, aktietegning og et tilskud fra staten.
Indvielsen
Den 24. august 1876 blev den 67 km lange jernbanestrækning mellem Randers og Grenå indviet. Det første tog på strækningen kørte ud fra Strømmen Station kl. 9 om morgenen med blandt andet konseilspræsident Jacob Estrup som passagerer. Han skulle, efter ankomsten til Grenå, erklære banen for officielt åbnet. Det egentlige festtog, som var smykket med flag og guirlander, kørte derefter fra Grenå mod Randers, hvor det blev mødt af en stor menneskeskare og kanonsalut. Undervejs standsede det ved samtlige landstationer på strækningen, hvor egnens folk var mødt op i stort tal. Selvfølgelig var der ved hver enkelt station en lokal person, som med få velvalgte ord hyldede banen, men det var intet at regne med aftenens festmiddag i Klubben Harmonien i Randers, hvor festdeltagerne blev udsat for intet mindre end 32 taler.
Nedlæggelsen
Dagen efter indvielsen begyndte den daglige drift med fire tog i hver retning, som nærmest kørte i pendulfart. Der var både transport af passagerer og gods. Økonomien var dog allerede fra banens åbning langtfra god, blandt andet på grund af meget lidt industri langs banestrækningen, og i 1881 overtog staten driften af banen. Banen blev mere og mere trængt med den stigende bilisme i landet, og i de sidste mange år var det ikke længere rentabelt for staten at drive jernbanedrift på strækningen. I 1971 blev persontransporten endeligt indstillet, og strækningen Ryomgård-Grenaa blev lagt under Aarhus-Ryomgård-banen. På strækningen Randers-Ryomgård fortsatte godsbanedriften dog frem til 1993. I dag kører der kun veterantog på strækningen mellem Randers og Allingåbro.