Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Den gamle stormflodssøjle i Ribe
Intro
På Skibbroen i Ribe, på et lille rødt hus, nr.19. sidder et undseeligt egetræsbræt med markeringer af stormfloder, der har givet vand i Ribes gader.

Stormflodsbrættet
På Skibbroen i Ribe på ”Hans Jørgens gamle hus”, nr. 19, sidder ved hoveddøren et undseeligt egetræsbræt med markeringer af stormfloder, der har givet vand i Ribes gader. For nogle år siden var brættet væk, men husets nuværende ejer fandt det heldigvis igen. Brættet kendes fra et fotografi, der er ældre end 1904. På billedet ses Hans Jørgen Rasmussen og hans kone Hedevig Lindblad i hovedøren.

På brættet ses afsat, nedefra og op, flodemål for årene 1881, 1904, 1909, 1852, 1911, 1825, 1839, og 1634.
Året 1634 er formodentlig tilføjet, fordi erindringen om katastrofen har levet så stærkt i folks hukommelse, at det skulle med på brættet, uanset hvornår det ellers er sat op.
Hvornår den gamle stormflodssøjle er opsat på huset er ikke kendt, men formodentligt i første halvdel af 1800-tallet.


Januar-stormen i 1852 (2)
Natten mellem den 9. og 10. januar 1852 ramte en voldsom stormflod ind på vadehavskysten. Ved 11-tiden om aftenen stod vandet højt, og ud på natten mellem kl. 3 og 6 steg vandet stærkt. Skibbroen, møllerne og ”Dammen” blev stærkt beskadiget.

I et brev fra Højskoleforstander Sophus Høgsbro, Rødding Højskole, d. 12. januar 1852 fortælles:

”Det har for resten været hårdt vejr i disse dage, storm, regn, snefog og hagl alt imellem hinanden. Vesterhavet var kommet os et par mil nærmere. I forgårs kom en af lærerne her, Schøtz, igennem Ribe på vejen fra Tønder hertil. Han var kommen dér om aftenen, og havde ikke mærket noget usædvanligt, men da han om morgenen steg op på det flade tårn for at se sig omkring, så han havet rundt om sig. Bølgerne slog brusende og skummende hen over den vej, han lige var kommet ad. Broer sloges itu, kreaturer dreves op imod husene, nogle døde, andre endnu levende, utallige vildgæs, måger og andre strandfugle fløj skrigende omkring, på flere steder gik vandet ind i husene, og drengene var på gaderne ivrige i gang med at fange de opdrivende ferskvandsfisk. Langt borte synes han at se en mængde skibe på havet, men en mand, der var gået op med ham, sagde, at det var bøndergårde, hvis omliggende enge var blevne til havbund, og som kun til nød på deres små høje holdt stand mod det bestandig stigende vand, der havde afskåret dem fra deres naboer og fra enhver udgang af faren”.

Litteratur
Pedersen Kai: Det tabte land i vest. B og L forlag, Skærbæk.
Mogens Juhl: Stormflodsminder i Ribe – og nærmeste omegn, By, marsk og geest 12, s. 72-83.
Ribe Stifts-Tidende: 1852: 12/1, 13/1 og 20/1.


Litteratur

Stormflodsbrættet på skibbroen i Ribe.


Hans Jørgen og Hedevig i hoveddøren, før 1904.