Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Den gamle arrest i Ribe
Intro
Bygningen har en lang og omskiftelig historie. Den har i tidens løb været præstebolig, pigeskole og arresthus. Huset var oprindeligt i en etage, bygget i 1600-tallet. Der er stadig betydelige rester af det gamle murværk at se i bygningens underste etage.

Arresthuset
Bygningen Det gamle arresthus fremstår i dag som en grundmuret bygning i to etager. Den har kamtakkede gavle og teglhængt vinkeltag. Murværket er af røde munkesten i nederste etage og af klægsten i øverste etage. Vinduerne er hvidmalede og døren malet blåsort. Den underste etage har munkestensmurværk og rester af vinduesstik som tyder på, at den må være opført i 1600-tallets første halvdel. Der findes en omtale fra 1761, hvor bygningen beskrives som en enetages, grundmuret bygning med kvist over fire fag. I 1837 blev huset ombygget til en toetages bygning. I underetagens ydermure indgår et væsentligt genbrug af murpartier fra den ældre bygning. I 1890-92 blev huset ombygget til arresthus under ledelse af professor Amberg, som stod for en række restaureringsarbejder i byen, blandt andet også af det gamle rådhus. I omtalen af bygningen fra 1761 beskrives bygningen som residens for hospitalspræsten, som også var domkirkens froprædikant. Muligvis har der på stedet i middelalderen været kannikkebolig, og det er muligvis en videreførelse af denne tradition, at domkirkens froprædikant har boet her efter reformationen. Arkæologiske iagttagelser tyder i øvrigt på, at bygningen har været sammenbygget med domkirkens processionsgang. Froprædikantembedet blev nedlagt i 1806, og herefter blev huset brugt som domkirkens skole og skoleresidens. Efter ombygningen til to etager i 1837 blev der indrettet skolestuer i nederste etage og lærerboliger i øverste etage. I en periode fungerede huset som pigeskole. Efter restaureringen i 1890érne indtil 1989 blev huset brugt som arresthus. I dag er der butik og hotel i bygningen. Litteratur Hans Henrik Engqvist: Bevaringsplan Ribe 1969, s. 86. Steffen M. Søndergaard: Klassicistiske huse i Ribe. I: Bygnings Arkæologiske Studier 88. 1988 s. 36-37. Trap Danmark, Ribe amt

Litteratur

Den gamle arrest set fra sydvest.


Den gamle arrest set fra vest. Det ældste murværk ses tydeligt.


Den gamle arrest i Ribe set fra nord. Rester af det gamle murværk fra den ældste bygning i en etage ses tydeligt.