De Gamles Hjem i Sdr. Bjert


De gamles Hjem, Sdr. Bjert, lige efter opførelsen i 1941.


Plejecenter Egebo, Sdr. Bjert, tidligere De gamles Hjem


Rejsegildet på De gamles Hjem foregik i sommeren 1941, og sidst på året blev det nye og moderne hjem taget i brug.


Fra den gamle fattiggård flyttede beboerne ind i lyse og venlig værelser på De gamles Hjem. Øverst på trappen den nye bestyrerinde, Signe Jensen, mellem sine to medhjælpere.


I 1970 skete en kraftig udvidelse af De gamles Hjem, som nu går under navnet Egebo. På arealerne bag ved og sammen med hovedbygningen opførtes to bygninger med beboerrum og andre lokalefaciliteter.

Intro

Fattiggården i Sdr. Bjert Sogn blev i 1941 afløst af et nyt alderdomshjem, De Gamles Hjem - nu Plejecenter Egebo. Helt frem til kommunalreformen i 1970 fungerede det også som kommunekontor med sognerådslokale i kælderen.

Historie


Plejecenter Egebo er udbygget flere gange ud fra ”De gamles Hjem”, som blev opført i 1941 til afløsning af Fattiggården på Agtrup Mark. I kælderetagen blev der indrettet kommunekontor og mødelokale for sognerådet, og helt frem til kommunalreformen i 1970, hvor Sdr. Bjert blev del af Kolding Kommune, fungerede plejehjemmet altså også som Komunekontor i den gamle Sdr. Bjert kommune.

Fælles bad og toilet på gangen
Alderdomshjemmets personale bestod i de første år af en kvindelig bestyrer og 2 unge piger. Der var plads til 12-14 ældre mennesker, som hver havde deres egen lille bolig på 10-12 kvm. Til gengæld var der fælles bad og toiletter på gangene. Enkelte af de ældre kvindelige beboere hjalp dagligt til i køkkenet, og de ”raskeste” af de mandlige beboere sørgede for at passe haven.




Kommunekontor

Kommunekontor: I 1941 rykkede sognerådet ind i nogle kælderlokaler i det nye alderdomshjem. Herfra regerede sognerådet og traf de nødvendige beslutninger vedrørende f.eks. vejvæsenet, socialområdet og skolevæsnet.Fra 1867 til 1970 var Sdr. Bjert en selvstændig kommune. Den gamle kommune blev styret af et sogneråd på 11 personer, som var på valg hvert fjerde år. Fra 1867 til 1941 havde sognerådet til huse i et lille lokale i det, der dengang var den gamle fattiggård, som ligger på Stenderupvej lige før Skovhavevej. Udover at være fattiggård og huse sognerådet var der i den ene ende af fattiggården indrettet alderdomshjem.

Vejvæsen: Langt op i det 20. århundrede var sognets veje grusveje. Da der fra 1912 begyndte at komme automobiler, skulle man i de første år søge sognerådet om tilladelse til at køre på sognets veje. Det blev ofte til at afslag, da sognerådet ikke var venligt stemt overfor dette nymodens pjat. Først fra 1916 kunne der køres med biler på vejene uden tilladelse.

Socialområdet: På det sociale område traf sognerådet i kælderlokalerne under alderdomshjemmet beslutninger om tildeling af fattighjælp, alderdomsunderstøttelse og anden hjælp. Sognerådet blandede sig også i unge mennesker ve og vel. F. eks. fremgår af det af de gamle sognerådsprotokoller, at der var truffet aftale med en skrædder Rasmus Hansen om, at han skulle tage Jens Friis i lære som skrædder - uden løn, men med kost og logi. I et andet tilfælde blev der lavet aftale med en lokal skomager om at tage en døvstum dreng i lære.

Skolevæsen: Skolevæsenet bestod frem til 1958 af tre skoler, nemlig Agtrup Skole, Bjert-Binderup Skole og Agtrupskov Skole. Alle undervisningsmidler skulle bevilges af sognerådet, skolebøger, skrivehæfter m.m..
I 1957-58 blev de små landsbyskoler afløst af Sdr. Bjert Centralskole. Men skolens beliggenhed på Engløkke i Agtrup nord for åen, blev besluttet med kun en enkelt stemmes flertal. Et mindretal på 5 af sognerådets 11 medlemmer ville nemlig have skolen placeret i den sydlige del af Bjert, for enden af Gl. Bjært.

Skatter: Opkrævning af skat skete efter de dengang gældende regler, men i 1933 i Bjert indførte man i 1934 også en hundeskat. For hunde op til 30 cm skulle betales 2 kr. For hunde mellem 30 og 50 cm 5 kr. og for hunde over 50 cm 15 kr. Det vistre sig umuligt at administrere, så allerede i 1934 blev ordningen ændret, så man for hund nr. 1 betalte 5 kr., for hund nr. 2 betaltes 10 kr. og 20 kr. for de efterfølgende hunde.