De Danske Spritfabrikker i Aalborg

De Danske Spritfabrikker. De Danske Spritfabrikker

Intro

I 1931 byggede De Danske Spritfabrikker et fabriksanlæg omkranset af Limfjorden, jernbanen og Strandvejen i det centrale Aalborg. Det var et led i en strategi om at samle produktionen i Aalborg, Roskilde, Slagelse og København. Arkitekt Alf. Cock-Clausen tegnede bygningerne. De er opført omkring en central gårdsplads. Gårdspladsen er delt af en tværgående produktionsbygning, hvor selve spritfremstillingen foregår. Omkring står bygninger med jernbetonskelet, røde murstensfyldninger og detaljer i gul tegl. Fabriksbygningerne står som ved opførelsen i 1931. Indvendigt er en stor del af det oprindelige produktionsapparat bevaret på sin oprindelige plads. ''I monopolets dage'' Fra omkring 1840 blev spritfremstillingen koncentreret på stadigt færre og større brænderier. To brænderier i Aalborg, Henius' Aalborg privilegerede Sirups- og Spritfabrik og P. Wibroes Brænderi, blev hurtigt landets største. I 1872 blev de samlet i aktieselskabet Aalborg Privilegerede Spritfabrik. Virksomheden kom til at indtage en førende position på spritmarkedet i Danmark. I 1881 blev virksomheden optaget i aktieselskabet De Danske Spritfabrikker, der var stiftet samme år. Efter sammenlægningerne faldt antallet af brænderier støt. Fra 1881 til 1923 blev antallet af selvstændige brænderier i Danmark reduceret fra 2500 til 1 – De Danske Spritfabrikker. Samtidig fik De Danske Spritfabrikker eneret på fremstilling af gær og sprit – et monopol, som varede frem til 1973, da Danmark indtrådte i EF.