De Danske Mejeriers Maskinfabrik


De Danske Mejeriers Maskinfabrik


Produktionen på DDMM


Læsning af en 8.000 liters keglekærne til Karlstad. Manden ved kranen er Svend Andersen, og lastbilen tilhører vognmand Terkelsen.


Produktionen på DDMM

Intro

I 1888 oprettede Karl Konstantin-Hansen og Jens Schrøder en maskinfabrik i Låsbygade 40. Konstantin-Hansen & Schrøders Maskinfabrik skiftede i 1911 navn til De Danske Mejeriers Maskinfabrik (DDMM) og flyttede i 1931 til Olaf Ryes Gade 7.

DDMM indtil 1940

Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik blev oprettet i 1888 voksede hurtigt. Efter nogle år måtte man flytte fra Låsbygade 40 til større lokaler på Låsbygade 32. I 1895 begyndte Maskinfabrikken at fremstille pasteuriseringsapparater, og snart påtog den sig også at opstille hele mejerier. I 1905 købte De Danske Mejeriers Fællesindkøb aktierne i maskinfabrikken, men i 1911 opløstes aktieselskabet, og virksomheden indgik herefter i De Danske Mejeriers Fællesindkøb. Samme år fik fabrikken navnet De Danske Mejeriers Maskinfabrik (DDMM), og de to stiftere fortsatte som direktører. I 1907 opførte man et jernstøberi ved Munkensdam (Olaf Ryes Gade), som skulle producere dampmaskiner og kedler til brug i mejerierne. I 1927 trak Schrøder sig ud af firmaet, og Konstantin-Hansen blev afskediget i 1933 pga. af den modgang, fabrikken havde i de økonomiske kriseår. I 1931 samledes hele fabrikken i Olaf Ryes Gade 7. Elektricitetens indtog i mejeribranchen i starten af 1930'erne medførte, at man begyndte at producere pladevarmevekslere. Disse var ikke kun til pasteusering af mælk men også af eksempelvis juice, margarine og øl.

DDMM efter 1940

Under krigen gik produktionen i stå, og man måtte koncentrere sig om at holde de eksisterende mejerier kørende, og på dette tidspunkt indledte man et samarbejde med APV. I 1948 blev DDMMs maskinpark fornyet, og i 1950 kom der atter gang i leverancerne af rustfrit stål. Virksomheden oplevede igen fremgang. Dette gjaldt også eksporten, omend den kom forholdsvis sent igang (1954). Det var især keglekærnen, som var efterspurgt i udlandet. I 1974 besluttedes det at flytte pladeapparatproduktionen fra Olaf Ryes Gade til en ny specialfabrik på Platinvej 8, der kunne indvies i 1976. I 1977 gik De Danske Mejeriers Maskinfabrik sammen med Silkeborg Maskinfabrikker, De Danske Sukkerfabrikker samt Paasch, og dannede en stor koncern, Pasilac A/S. I 1986 ophørte alle aktiviteter i Olaf Ryes Gade, og i 1987 overtog det engelske firma APV Baker Pasilac–Danish Turnkey Dairies. Ud over at være leverandør til stormejerier blev firmaet også leverandør til bryggerier, marineindustri og fjernevarmeværkerne. I 1998 blev APV en del af Invensys koncernen og kaldes også SPX Flow Technology Danmark A/S, der stadig ligger Platinvej 8.