Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

De Danske Bomuldsspinderier, Vardevej
Intro
De Danske Bomuldsspinderier. Vardevej-afdelingen. Oprettet 1895 som en del af Vejle Bomuldsvarefabrikker, men allerede året efter opdelt i spinderidel og væveridel (Vejle Dampvæveri). Indgik i spinderifusionen i 1901: A/S Vejle Bomuldsspinderier. 1906: De Danske Bomuldsspinderier. Vardevej-afdelingen lukkede i 1968.

Industri
1. januar 1901 dannedes A/S Vejle Bomuldsspinderier ved en fusion mellem Vejle Bomuldsspinderi, Vejle Bomuldsvare-fabrikker og Mogensens Spinderi i Odense. 1906 ændredes navnet til De Danske Bomuldsspinderier A/S. Spinderiet i Odense blev nedlagt 1907 og erstattet med moderne spinderi i Valby. I Vejle var der fabrikker i Spinderigade (Vardevej-afdelingen) og i Havnegade Faldende produktion i 1950´erne og 1960´erne. Vardevejafdelingen blev lukket i 1968. Efter flere ejerskifter blev DDB i 1978 solgt til Jan Bonde Nielsen og fusioneret med B. Muus og Co og Grenå Dampvæveri til Gredana. Efter Bonde Nielsens konkurs i 1980 overlevede DDB som en division under den københavnske tekstilkoncern B. W. Wernerfelt Handels-Aktieselskab. DDB i Havnegade blev lukket i år 2000.


De Danske Bomuldsspinderiers Vardevejsafdeling, 1907. Fotograf: H. P. Jensen.


De Danske Bomuldsspinderiers Vardevejsafdeling. Spinderihallen med det karakteristiske skrå shedtag set fra Ågade. Fotograf: H. P. Jensen.


De Danske Bomuldsspinderiers Vardevejsafdeling, 1910'erne. Fotograf: Jakob Komar.


Brand i De Danske Bomuldsspinderiers Vardevejsafdeling den 11. juli 1924. Spinderihallen udbrændte totalt, og 55 spinde- og kartemaskiner blev ødelagt.


To medarbejdere i spinderihallen på De Danske Bomuldsspinderiers Vardevejsafdeling, o. 1933.


Maskine til åbning af bomuldsballer på De Danske Bomuldsspinderiers Vardevejsafdeling o. 1950.


Spindesalen i De Danske Bomuldsspinderiers Vardevejsafd., 1950. Fotograf: Albjergs Eftf.


Spinderibygninger i De Danske Bomuldsspinderiers vardevejsafdeling, 1950.


Spinderipiger holder frokostpause på De Danske Bomuldsspinderiers Vardevejsafdeling i 1950'erne.