Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Daugstrup
Intro
Daugstrup er nævnt første gang 1391 i formen Daxtorp. Forleddet er mandsnavnet Dagh. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Daugstrupgård
Daugstrupgård ligger et par kilometer sydvest for Daugstrup. Daugstrupgård var tidligere en fæstegård under Østrupgård, men frasolgtes 1909. Jordtilliggende 98 ha. Hovedbygningen er opført 1845. Daugstrupgård markerer sig i landskabet på grund af et usædvanligt tårn, som ses tydeligt fra landevejen. Tårnet blev opført i 1912.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 293 ha. store ejerlav var i 1682 52% opdyrket. Byen havde da alm. trevangsbrug og takseredes til 65 tdr. htk., mod 56 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet 1664 ret højt, hvilket kan stå i sammenhæng med tilstedeværelsen af et senmiddelalderligt væbnergods. Det regulerede skelforløb står sandsynligvis i forbindelse med delingen af ødebyen Tokkendrup og Ørkeby (se Hjorslev) marker, eftersom Daugstrup bønder i hvert fald havde andel heri. Byen blokudskiftedes i 1797, og siden er en del gårde udflyttet/nedlagt. Godsejere og selvejere Fra 1391 til 1472 omtales væbnere i Daugstrup. I 1470- 1471 skødes 5 gårde i byen formentlig fra det oprindelige væbnergods til Skt. Hans Kloster i Odense. Muligvis er selve væbnergården havnet hos kronen, der i hvert fald i 1529 mageskiftede den bort til Busk Skenck. Kronen ejede herudover 3 selvejergårde og 1 fæstegård i byen, som imidlertid i 1561 bortmageskiftedes til Østrupgård, der i 1664 dominerede byen med i alt 7 gårde. Kronen havde dog stadig en gård tilbage på 22 tdr. htk. - måske atter engang den middelalderlige væbnergård. Endnu i 1844 lå hele byen til Østrupgård, men overgangen til selveje var stort set afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er stort set uforandret fra 1511 til 1903, dog med vigende tendens. Hus- og befolkningsekspansionen følger derimod stort set det almindelige vækstmønster. Gårdene var i 1688 forholdsvis store. Byen synes egaliseret på udskiftningstiden.

Areal
293 ha heraf opdyrket 1682: 52%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Blokudskiftning/strimmeludskiftning i ejerlavets sydvestlige del.


Daugstrupgårds arbejdsfolk opstillet foran hovedbygningen.