Darum Kirke


Darum Kirke


Darum Kirke - Døbefonten


Darum Kirke - Kirkerummet

Intro

Darum Sogn omtales for første gang i 1263 med omtale af en sognepræst, og kirken nævnes i Ribe Oldemoder fra midten af 1300´erne. Kirkens oprindelige kerne er romansk og er fra 1150-1200.

Kirken

Den oprindelige Darum Kirke består af skib og kor, der oprindeligt har haft en apsis. Den har været opført i granit og tufsten. Koret blev forlænget og fik hvælvinger i en senromansk-unggotisk udvidelse i 1250-1300, hvormed apsis blev nedrevet. Der blev tilføjet et tårn og et våbenhus i senmiddelalderen. Skibet har bevaret sit bjælkeloft. Taget har formodentlig siden middelalderen været blytækket, bortset fra våbenhuset, der i en periode fra 1700-1800´erne var teglbelagt.

Kirkerum
Der er ikke bevaret vinduer i det oprindelige kor. Skibet har oprindeligt haft tre rundbuede vinduer i hver langside. Der er tre spidsbuede vinduesrammer i skibets nordside, som er indsat i 1854. I sydsiden er der tre vinduer i skibet og to i koret, der sikkert har fået deres form i senmiddelalderen. Der ud over er der et lavtsiddende vindue vest for våbenhuset, der stammer fra 1624.

Skibet har haft en præstedør i sydsiden og en dør i nordsiden. De er nu begge tilmurede. Indgangen er ved våbenhuset i syd. Kirken blev restaureret i 1917-1918 og igen i 1979-1980 under arkitekt S. A. Aakjær.

Kirkens døbefond er romansk med et dåbsfad fra omkring 1550. Kirken har et sæt sengotiske alterstager samt to figurer fra omkring 1500. Prædikestolen er fra 1632 eller 1652, hvorfra også en fontehimmel stammer. Altertavlen er fra 1847. Klokken er fra 1785. Kirken afleverede en klokke ved klokkeskatten i 1528, men fik den tilbage.

Sagn
Sagnet lyder, at kirken oprindeligt skal have ligget midt i byen i nærheden af præstegården. Den skulle være bygget af sten fra Toesmarken, som trolden Breum fra Breum kastede efter trolden Toes på Toesbanke.

Altertavle
Altertavlen i Darum Kirke er en enkel opbygget tavle fra 1847, der er udført af snedkeren P. Vedsted i Størsbøl med genbrug af renæssancedele, samt et maleri. Tavlen har et enkelt postament med et kvadratisk storstykke og et mindre, gavlprydet topstykke. Storstykket bærer på et maleri af Nadveren, der er signeret af C. F. Lind i Jernved efter et forlæg af Leonardo da Vinci. Topstykkets maleri er udført i 1918 af Jørgen. Hansen (Den Lille Maler) fra Esbjerg og forestiller Jesus på Korset. Det sammenhørende maleri hænger på orgelpulpituret og forestiller Jesus i Emmaus. Det havde sin plads i storstykket fra 1918-1980. Over søjlerne, der er genbrug fra renæssancen, er store kugler, der har afløst to sengotiske apostelfigurer siden 1980.

Tidligere altertavler
Der er bevaret fem figurer fra en højaltertavle og flere sidealtertavler fra Darum Kirke, heraf findes to i kirken og tre på museer. Kirken havde til omkring 1875 en usædvanlig samling sengotiske alterskulpturer, der på dette tidspunkt blev fjernet til en privatsamling. Herefter kom samlingen på Gellerupholm, men delvise bortaktioneringer i 1915 og 1929 gjorde det muligt for Varde Museum og Nationalmuseet at erhverve tre figurer sammen med flere relieffer. Andre dele kendes fra ældre fotografier.

Den tidligere højaltertavle
Man ved ikke meget om højaltertavlen, der formodentlig var fra omkring 1500, ud over, at kirkens værnehelgen, Sankt Laurentius´ billede sås på den. Figuren er ikke bevaret. Det er sandsynligt, at der har været tolv apostelfigurer, og her er bevaret Sankt Johannes og Sankt Peter, hver 60 cm. høje. De findes begge i Darum Kirke i dag. De øvrige figurer er forsvundet. Et brev antyder, at de blev ført bort og kløvet for at finde relikvier i dem.

De tidligere sidealtertavler
Der kendes en Mariatavle fra omkring 1500, hvor hovedfiguren på 128 cm., Maria med Barnet, er bevaret. Der hørte små figurgrupper til ved hendes fødder, der repræsenterede henholdsvis det gejstlige og verdslige hierarki. Fløjene rummede fire relieffer: Bebudelsen, Fødslen, Kongernes tilbedelse og Præsentationen i templet. Mariafiguren er på Varde Museum.

Der er bevaret en Laurentiusfigur, 95 cm. høj, fra en Laurentiustavle fra omkring 1500. Den har sin parallel i en Laurentiusfigur i Ravsted. Der ud over er bevaret en figur af Sankt Gertrud, formodentlig fra en tredje altertavle ligeledes fra omkring 1500. De to sidstnævnte figurer findes på Nationalmuseet.

Altersølv og alterstager
Altersølvet i Darum Kirke er et ustemplet, lokalt arbejde fra 1750-1850. Kalken 20 cm. høj med en kegleformet fod, hvor der er pånittet et krucifiks. Disken, der er meget flad, måler 13,5 cm. i diameter og har profilering og et graveret cirkelkors.

Der er to sygesæt i Darum Kirke. Det ene er i tin fra omkring 1700. Den består af sammenbygget flaske, oblatgemme og bæger, der i alt måler 13,5 cm. i højden. Det andet er fra 1905, formedentlig lavet af sølvsmed K. C. Hermann. Kalken er 13 cm. høj og disken 7,5 cm. i diameter. Der er en tilhørende vinflaske, der kan indpasses i bægeret, som også kan rumme disken.

Darums Kirke har to nu noget ændrede gotiske alterstager fra omkring 1500. Stagen har oprindeligt stået på tretåede dyrepoter, men hviler nu på tre løver, den ene fra renæssancen, de to andre fra 1979. De cylindriske stager er 33 cm. høje.

Døbefond og bådsfad
Darum Kirkes døbefond er en senromansk arkadefond af rødlig granit. Den har en lav søjlebase med hjørnehoveder. Kummen, der rummer elleve arkader, måler 72. cm i diameter. Den står placeret ved korbuens nordre vange.

Dåbsfadet i Darum Kirke er et sydtysk fad fra omkring 1550. Det er 44 cm. i diameter og rummer et udpudset relief af Bebudelsen.

Fontehimmel
Darum Kirke rummer en fontehimmel, der har malet årstallet 1652. Det kan være en fejlopmaling for 1632. Den kan være af samme billedskærer som prædikestolen, der kan være udført af en efterligner til billedskæreren Jens Mortensen fra Kolding eller en af hans svende. Den sekssidede himmel måler 155 cm. i højden og 90 cm. i diameter. Foroven er en figurgruppe af Kristi Dåb med putti omkring. En tekst lyder: ”Sandelig siger jeg dig, uden saa er at nogen bliver født af Vand og Aand, da kan han ikke komme i Guds Rige. (Joh. 3,5). 1652”.

Prædikestol
Prædikestolen i Darum Kirke er fra omkring 1640 og er måske udført af samme billedskærer som fontehimmelen. Den kan være udført af en efterligner til billedskæreren Jens Mortensen fra Kolding eller en af hans svende. Den udgøres af fem arkadefag, der rummer Kristus og de fire evangelister. De svarer nøje til prædikestolene i Guldager og Lindknud. Fra opgangen ses med malede navne: Sankt Mattæus med åben bog med en dansende engel, Sankt Markus med opslået bog og løve, Kristus som Sankt Salvator (Frelser) med jordkloden i venstre hånd og den højre hævet til velsignelse, Sankt Lukas med opslået bog og hesteagtig okse, og til sidst Sankt Johannes med bog og ørn.

Frise og postament har en indskrift, der lyder: ”Hver den som paakalder Herrens Navn skal vorde salig. Hvorledes skulle de vel paakalde den paa hvem de ikke have troet, men/ hvorledes skulle de troe paa den om hvem de ikke have hørt, men hvorledes skulle de høre, uden der er nogen, som prædiker. Rom 10,13-14”. Stolen blev restaureret i 1918 med nye lister og trappe. Stafferingen skyldes maler Jørgen Hansen (Den Lille Maler). Prædikestolen står på sin sikkert oprindelige plads i skibets sydøsthjørne.

Stolestader
Stolestaderne i Darum Kirke er i deres kerne fra omkring 1580. Gavlene er bevaret, medens bænkene er fra 1980. Der er bevaret såkaldte ”rakkerbænke” fra 1750-1850 på pulpituret. Vægpanelerne er i ungrenæssanceformer med en datering indskåret, 1604. Bemalingen i koksgrå og lilla er fra 1980.

Pengeblok og klingpung
Der er en pengeblok i Darum Kirke fra omkring 1800. Den består af en kasse på 33 x 25 cm, der er 24 cm. høj. Den er malet i 1980 i grønlige toner.

Der er bevaret en klingpung fra omkring 1750, der synes at være lavet af genbrugt kjolestof. Den findes på Nationalmuseet.

Pulpitur
Darum Kirkes pulpitur er fra 1624 og har siden 1905 tjent som orgelpulpitur. Det er malet i samme koksgrå farve som vægpanelerne. Under orgelfacaden læses: ”Synger og spiller for eders hjerter for Herren. EPH. 5. cap. 19. vers.” (Efeserbrevet 5,19). Der er fem gamle ”rakkerstole” på pulpituret fra omkring 1750-1850, der har slidt grå og brun bemaling.

Orgel
Darum Kirkes orgel er bygget af Anders Havgaard Rasmussen fra Bramming i 1986 og har ti stemmer, to manualer og pedal.

Malerier
Der er et forhenværende altermaleri fra 1918, der forestiller Jesus i Emmaus. Det er malet af Jørgen Hansen (Den Lille Maler) fra Esbjerg og er skænket af lærerne P. J. Nielsen og Chr. Hansen. Det er nu ophængt på pulpituret. Maleriet var altermaleri fra 1918-1980.

Der stammer to malerier fra Darum Kirke, der nu befinder sig i Den Antikvariske Samling i Ribe. Det er to portrætmalerier fra omkring 1614, der forestiller Ribebispen og forfatteren Peder Hegelund og formodentlig hans tredje hustru Anne Andersdatter Klyne.

Klokker og klokketårn
Tårnet i Darum Kirke er rejst i munkesten og er fra senmiddelalderen. Det blev ombygget og forhøjet i 1768. Indgangen til tårnet er via en muret vindeltrappe i nordmuren. Klokken er fra 1785 og måler 75 cm. i diameter. Den er støbt i Hamborg på foranledning af kirkeejeren af Johan Nicolaus Bieber. På klokkelegemet læses: ”Anno 1785 har Termann Øllgard til Bramminge ladet denne Klokke omstøbe.” Over slagringen læses: ”Fecit Ioh(annes) Bieber in Hamburo”, oversat ”Johannes Bieber i Hamburg gjorde den”.

Gravminder
Der er seks bevaringsværdige gravsten ved Darum Kirke og to støbejernskors.
Gravsten ved Darum Kirke:
1. Ukendt. Der kan kun ses to englehoveder, fra 1600´erne. Som trappesten ved våbenhusdøren.
2. Over Laust Frandsens datter, ”som død kom til verden”, omkring 1703. I tårnrummets nordvæg.
3. Over Peder Thomas Lyngbye, sognepræst i Darum og Bramming (1693-1709) sammen med hans hustru Dorthe Margrete Christensdatter Sevel, omkring 1718. I tårnrummets sydvæg.
4. Over Christen Sørensen Sevel, der var sognepræst i Darum og Bramming (1674 til 1703), og hans hustru Maren Jensdatter Bramming, omkring 1720. I tårnrummets nordvæg.
5. Over Søren Christensen Sevel og hans søster Christiane Barbara Christensdatter Sevel, omkring 1722. Østligst i tårnrummets sydvæg.
6. Over Hans Curtz, der var sognepræst i Darum og Bramming (1740-1764), omkring 1764. Stenen er et arbejde af stenhugger Bastian Andresen Slesvig i Tjæreborg.

Støbejernskors
1. Over S. F. H. Sørensen, omkring 1895. På kirkegården. Over Johanne Hendriksen, omkring 1891. På kirkegården.
2. Over Johanne Hendriksen, omkring 1891. På kirkegården.

Kirkegård
Darum Kirkes kirkegård har sin oprindelige form, bortset fra en udvidelse mod nord fra 1931. Kirkegårdens gamle hovedindgang i syd er fra 1796. Der var en vestre og østre indgang, hvor nu kun den østre, der blev flyttet til sin nuværende placering og ændret til port i 1931, er bevaret.

Der er opført et ligkapel i 1944 med Chresten Jensen, Bramming, som arkitekt. Det er en hvidkalket bygning i tegl. I porten i østenden har den lokale smed lavet følgende indskrift i runer: ”Naar du her lades inde, hvorlunde da dit minde.”

Præstetavle
?-1573 Ole Laquritzen
1573-? Christen Pedersen
?-1595 Gunde Mortensen
1595-1600 Jacob Hegelund
1600-1649 Jacob Nielsen Bonnum
1649-1670 Hans Sørensen Ravnsøe
1670-1674 Povel Christensen
1674-1703 Christen Sørensen Sevel
1703-1709 Peder Thomsen Lyngbye
1709-1754 Poul Hansen Curtz
1754-1764 Hans Cutz
1764-1777 Thomas Hillerup
1777-1785 David Grønlund
1785-1826 Jens Jacobsen
1826-1833 Mathias Kragh
1834-1847 Peder Jürgensen
1847-1861 V. J. A. Ramsing
1861-1876 Elieser Th. Gad
1876-1891 Henning Frederik Feilberg
1892-1895 Peder Jacobsen
1896-1904 Anders Jensen
1905-1916 Jens Møller Kristensen
1916-1922 Just Thomsen Nielsen
1922-1934 Helge Rasmussen
1934-1970 Carl Johan Plesner
1970-2002 Kristian Bundgård
2002- Michael W. Brautsch

Præstebiografier
Hans Sørensen Ravnsøe (1649-1670): Om Hans Sørensen Ravnsøe fortælles det, at han mødte op til ryttergilder i præstekjole, drak og slog degnen. En samling svenske officerer ville hugge hovedet af ham, men hans kone gjorde sig til overfor officererne, så de tog hende med i stedet. Hun fik sig dog listet fra dem. Hans Ravnsøe fik en bøde på 50 rigsdaler.

Povel Christensen (1670-1703): Om Povel Christensen fortælles det, ”at han ikke var ret forvaret i hovedet, synderligt, naar han fik en drik for meget”. Hans heftige prædikenkunst fik herremanden til at tage sin egen præst.

David Grønlund (1777-1784): David Grønlund havde sin baggrund i meget fattige kår i en skomagerfamilie. Han studerede i yderste armod og var stærkt pietistisk påvirket. Han blev provst og var en lidenskabelig samler af alt, der vedrørte fædrelandets historie. ”Som præst var han næppe nogen synderlig fremragende prædikant, skønt han havde et godt organ, men han var praktisk dygtig og i besiddelse af gode juridiske kundskaber.”

Henning Frederik Feilberg (1876-1891): Henning Feiberg var højt anerkendt for sin indsats som sprogmand med hans folkloristiske og sproglige studier. Han havde blikkasser med sedler stående med optegnelser, men havde en praktisk begavelse også, som blandt andet betød, at han reparerede egnens symaskiner.

Kirkeliv
Ud over gudstjeneste om søndagen har Darum Kirke en årlig udendørs gudstjeneste på Darum Dige med op til 600 deltagere, hvor der er gospelkor. Der er lys- og aftensgudstjenester, spejder- og stillegudstjenester. I fælleshuset er der fællesspisning skærtorsdag aften, kirkehøjskole og sognecafé. Der er konfirmander, minikonfirmander samt samarbejde med de lokale spejdere.

Kilder: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3023 ff.Louw 05.05.2008. Kilde: Michael Wagner Brautsch