Dansk Kraftemballage


Dansk Kraftemballage A/S


En ny maskiner er ved at blive læsset af foran en af hallerne.


Dansk Kraftemballage A/S


Produktionen på Dansk Kraftemballage


Forskellige former for emballage af bølgepap og massivpap

Intro

Dansk Kraftemballage, som i dag hedder Smurfit Kappa, er beliggende på Jens Holms Vej 51, her har fabrikken ligget siden grundlæggelsen i 1952

Virksomheden

Dansk Kraftemballage blev grundlagt i 1952, mens produktionen af massivpap først begyndte i 1954. Initiativtageren til virksomheden var Peter Skanborg, der dog døde i 1953, inden produktionen var gået i gang på havnen i Kolding. Ole Zacho Skanborg og Børge Husmer Poulsen var de to grundlæggere af Dansk Kraftemballage. Da produktionen stod klar i 1954, manglede man kun kunderne. Snart henvendte Hjarup Mejeri sig, og de blev den første kunde. Der blev produceret 5.000 stk. papkartoner til ost, dog måtte fabrikken for egen regning producere 5.000 ekstra, da de første havde forkerte mål. En anden af de første kunder var Andelssvineslagteriet ASK i Kolding. Fra 1959 blev der også produceret bølgepap. D. 1. november 1978 udbrød en brand på Dansk Kraftemballage, den blev betegnet som den fjerde storbrand i Kolding på 4 år. En truck var brudt i brand, og inden længe havde branden spredt sig til hele råvarehallen. Branden blev slukket efter en stor indsats fra 120 brandmænd og 18 slukningskøretøjer, samt hjælp fra de ansatte. Der var skader for 12 millioner kroner, men det værste var, at føreren af trucken omkom i forsøget på at slukke branden. I 1976 solgte man Dansk Kraftemballage til den svenske Assi. Man beholdt dog navnet, det ændrede sig først, da man i 2001 solgte Assi til det hollandske Kappa, som i 2005 fusionerede med det irske Jefferson Smurfit Group. Herefter kom Dansk Kraftemballage til at hedde Smurfit Kappa A/S.