Danaë

Gerhard Henning, Danaë

Gerhard Henning, Danaë, 1927

Intro

Gerhard Henning. (1880 - 1967) Danaë, 1927 Gerhard Henning har naturalistisk skildret kvindens ekstase i form af Danaës møde med guden Zeus.

Gerhard Henning. (1880 - 1967)
Danaë, 1927
Bronze

Placering: i Kongens Have

I følge den græske mytologi var Danaë datter af Kong Akrisios i Argos. Et orakel havde forudsagt at hun ville føde en søn, som ville myrde Kong Akrisios. For at undgå dette havde kongen derfor muret datteren inde i et tårn. Men Zeus forelskede sig i hende og forvandlede sig til en gylden regn og trængte ind i hendes kammer. Dette møde resulterede i sønnen Perseus. kongen troede ikke på historien om guden, der var kommet til hende, og spærrede mor og barn inde i en kiste som han sendte til havs.

Danaë er ofte skildret med en regn af guldmønter, der falder over hendes skød og bringer hende i ekstase. I Gerhard Hennings udgave er det kun ekstasen, der indikerer gudens nærver. I sin positur, hvor hun med spredte ben løfter kroppen op men samtidig vender ansigtet væk og delvist skjuler det med armen, er hun både imødekommende og lukker sig om sig selv i den ekstatiske oplevelse.

Ny Carlsbergfondet erhvervede i 1928 en afstøbning i cement af Danaë, som samme år blev skænket til Odense Kommune. Figuren blev opstillet i Munke Mose og blev senere flyttet til Eventyrhaven, hvor den i årenes løb blev medtaget af vind og vejr. I 1959 blev den derfor overført til Fyns Stiftsmuseum. I 1965 skænkede Ny Carlsbergfondet en nystøbning i bronze, der igen blev placeret i Eventyrhaven, indtil den i 1984 blev flyttet til den nuværende placering ved Odense Slot.

Gerhard Henning. (1880-1967)

Gerhard Henning havde været i malerlærer i København og videreuddannede sig i fødelandet Sverige indenfor tegne- og malekunsten. Som billedhugger var han autodidakt. I Göteborg traf han i 1897 maleren Ivar Arosenius, som kom til at præge ham. I en årrække arbejde han som maler og grafiker stilistisk inspireret af Aubrey Beardsley. I 1909 blev Gerhard Henning ansat på Den kgl. Porcelainsfabrik, og udførte her en række smågrupper inspireret af fransk 1700-tals kunst, hans udtryk ændrer sig dog i takt med at han studerer den samtidige franske skulptur af kunstnere som Rodin og Maillol. Et centralt og tilbagevendende motiv var den nøgne kvindefigur. Først i 1927 tog han springet til store skulpturer.