Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
DallundIntroDallund kendes som skovenestegård fra 13-1400-tallet, og omkring 1500 var den et stort gods 43 fæstegårde m.m. Den ligger smukt ved Dallund sø.HerregårdenHovedgårdstaksten omfattede i 1627 66 tønder hartkorn og de to møller Dallund Mølle og Ulkendrup Mølle. Hovedgården gik imidlertid fallit to gange i 1660 og i 1708, og mistede godt halvdelen af hartkornet og begge møller. Dallund kom dog på fode igen og var et stort gods i midten af 1800-tallet.
I 1792 dannedes stamhuset Blixen-Finecke, som havde patronatsretten til Skamby og Søndersø Kirker. I 1800-tallet oprettedes avlsgården Ulkendrupgård og mejerigården Zastrov. Zastrov er navngivet efter et pommersk gods, som Carl Blixen-Finecke solgte efter Treårskrigen 1848-50. Stamhuset blev afløst i 1915 og jorden solgt til en udstykningsforening.
Fra midten af 1300-tallet var Dallund ejet af slægten Bryske. Ca. 100 år senere fik slægten også Margård og Langesø, og den ejede de tre gårde indtil ca. 1620. I 1502 havde Eiler Bryske samlet alle gårdene på sin egen hånd. Han var desuden lensmand på Næsbyhoved. En efterfølgende slægtning Antonius Bryske, 1500-1566, blev rigskansler (statsminister) hos både Christian den 3. og Frederik den 2. På trods af disse veldædige mænd var der også ’De onde Brysker’. Adskillige af dem og også efterfølgende ejere, særlig på Dallund, var kendt som bondeplagere, uden at man dog ved præcist hvad de gjorde.
Det siges desuden om stamhuset Dallunds opretter Theodosius Ernst Frederik von Finecke, som besad Dallund fra 1767 til 1801, at han sov bag 15 aflåsede døre, af skræk for at nogen skulle bryde ind og ombringe ham for hans gerninger på godset.
Hovedbygningen er opført ca. 1540. Den blev udbygget i 16-1700-tallet, og er i dag et markant hvidt borg-agtigt anlæg, som bl.a. ses fint fra skoven på den modsatte side af Dallund Sø. Avlsbygningerne er fra slutningen af 1800-tallet.
Historiske tildragelserC. Fr. Blixen-Finecke, der ejede Dallund fra 1829, blev i 1854 gift med prinsesse Augusta af Hessen-Kassel, en søster til den senere dronning Louise. Blixen-Finecke fik derved kontakter til tronfølgeren, den senere Chr.IX, hvis valg til konge han helt støttede. Dette medførte et brud med Frederik VII, der tidligere var kommet meget på Dallund. Blixen var medlem af folketinget i flere omgange. Han var minister i ministeriet Rotwitt. Dallund fungerer i dag som rekreationshjem.
Beboere i 1845:
Navn; Køn; Alder; Civilstand;
Edvard Gustav Cloos; M; 36; Gift; Bregninge, Svendborg Amt; Godsforvalter
Nicoline Christiane Rasmussen; K; 32; Gift; Jordløse, Svendborg Amt; Hans kone
Henrich Christian Otto Berg; M; 16; Ugift; Steenløse, Odense Amt; Contoirist
Niels Hansen; M; 23; Ugift; Norup, Odense Amt; Tjenestefolk
Johanne Marie Hansen; K; 27; Ugift; Søbye, Odense Amt; Tjenestefolk
Johanne Pedersen; K; 17; Ugift; Faaborg; Tjenestefolk
Bemærkninger til navnetDallund er nævnt første gang i 1443 i formen Dallund. Navnet er sammensat af dal og lund.Ejerrække1400 Bernike Skinkel
1420 Peder Hogenskild (en part) Gert Bryske (en part)
1614 Ejler Høg
1660-72 Ejler Høgs arvinger og kreditorer
1672 Morten Mikkelsen Hardrup
1683 Jens Erichsen
1705 Jens Erichsens arvinger 3/4 part Jørgen Pedersen Himmelstrup 1/4 part
1708 Otto Pedersen Himmelstrup, eneejer
1710 J. Fr. Haxthausen
1722 G. D. v.Finecke
1801 G. Ph. Blixen-Finecke
1915 solgt til udstykning Avlsgården og hovedbygningen solgt til Jørgen Hansen.
1920 Hovedbygningen solgt til Clara Blixen-Finecke
1923 avlsgården solgt til Vilh. Hansen
1924 avlsgården solgt til Hans M. Andersen
1925 Hovedbygningen solgt til Poul Helweg-Mikkelsen
1927 af denne skænket til Centralforeningen af sygekasser i Odense Amt
1986 Selvejende institution under de fynske kommuner
1986 Kirsta Pedersen (avlsgården)
Under stamhuset Blixen-Finecke 1801-1915.Litteratur
Dallund Slot. Rekreationshjem.

Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Dallund

Tryk. Dallund Slot.

Litografi. Dallund Slot

Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Dallund