Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Dærup
Intro
Dærup er nævnt første gang 136 i formen Deroppe. Forleddet er nok en form af tillægsordet dighær, som betyder stor, udstrakt. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 407 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 57% opdyrket. Byen havde da et ret ekstensivt tovangsbrug og takseredes til 64 tdr. mod 69 tdr. htk. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet påfaldende lavt, hvilket formentlig står i forbindelse med byens fortid som klostergods. Dærup er udflyttet og udparcelleret fra sognebyen Flemløse. Byen blokudskiftedes år 1800, og siden er 3 gårde udflyttet/nedlagt. Godsejere og selvejere Traditionen placerer en væbnergård Kiellerhalsgård og adelsslægten Orm i Dærup. Formentlig har byen også udgjort et samlet væbnergods. I 1360 testamenterede ridderen Niels Tuesen Dærup til Skt. Knuds Kloster i Odense, der i 1509 tog lovhævd på hele byen og ejerlavet. Efter reformationen overgik klostret til kongeligt len, og herunder hørte endnu i 1664 hele Dærup by. Snart efter overgik Dærup til adelig besiddelse og fulgte en overgang Søholm i nabosognet Køng. I 1770 overgik byen til Skovgårde, medens den i 1844 lå under Frederiksgave/Hagenskov. Inden 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Gårdtallet er fuldstændig stabilt fra 1500-tallet til 1903, hvilket formentlig står i forbindelse med en delvis egaliseret struktur allerede i 1664. I 1770 er gennemført en fornyet og strengere egalisering af byen, og denne struktur holdt sig endnu i 1844, men var opløst som følge af overgangen til selveje inden 1903. Hustallet ekspanderer i normalt omfang efter 1844, ligesom befolkningsvæksten først sætter ind efter 1845. Byens gårde var i 1684 af normal størrelse.

Areal
407 ha heraf opdyrket 1688: 57%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1800

Udskiftningstype
Blokudskiftning ret aflange regelmæssige blokke