Czarens Hus

Czarens Hus set fra torvet.

Også dengang var der servering i gårdhaven.

Mindetavlen opsat af gæstgiver Ivar Rosenfeldt efter Peter den Stores besøg i 1716 kan stadig ses i hjørnestuen i restuauranten.

Kragsnapps Hus i Langgade.

Det Skæve Hjørne dengang det stadig var hvidkalket.

Portrættet af Czar Peter den Store, som stadig hænger i restauranten.

Interiør efter restaureringen i 1898.

Restaurering af Det Skæve Hjørne/Czarens Hus.

Interiøret fra 1898 er bevaret.

Indgangen til museet i Czarens Hus komplekset ligger i dag i Færgestræde 1A, og ses på billedet ved den orange rampe og de orange flag.

Intro

Czarens Hus, der ligger lige ved torvet i Nykøbing F., rummer i dag Museum Lolland-Falsters udstillinger i Nykøbing samt restaurant i historiske omgivelser. Hjørneejendommen er navngivet efter Czar Peter den Stores bespisning på stedet i 1716.

Czarens Hus - Hjørneejendommen Langgade/Færgestræde

Bygningshistorisk beskrivelse
Ved den ældste kendte taksering til brandforsikring fra 1771 ses gavlhuset at have haft sit nuværende omfang, nemlig fem fag i gavlen og 13 fag ned langs Færgestræde, overalt i to etager. Et oversavet spær i loftrummets østre ende – under valmen – peger på, at gavlen til gaden oprindeligt har stået med en ret gavl overgavl, muligvis endda med et eller to let fremspringende led. Dette har gjort bygningen endnu mere iøjnefaldende.

Hvornår hjørnebygningen fik det nuværende udtryk, kan ikke siges med sikkerhed, men den er efter alt at dømme opført senere end 1682, hvor bebyggelsen på hjørnet i grundtaksten beskrives som et 12 fag langt forhus (mod Langgade) og et femfags forhus (mod Færgestræde), begge i to etager. På dette tidspunkt tilhørte den gamle bygård tolder Caspar Wichmand, en af byens prominente og velhavende borgere, og denne kan have stået bag opførelsen af gavlhuset i større proportioner end det hidtidige byggeri på ejendommen. Caspar Wichmand døde i 1696 og et tidspunkt omkring 1690 er foreslået som muligt byggeår, bl.a. baseret på fundet af en sølvmønt fra 1689 i soklen i forbindelse med den store restaurering i 1898.

Alternativt peges på efterfølgeren Ivar Rosenfeldt som det stående gavlhus’ bygherre. Denne fik i 1697 bevilling som både gæstgiver og postholder. Og man har skønnet, at det er sidstnævnte funktion, der har sat sig spor i schalteret – den lille ekspeditionsåbning for posten – mellem hjørnestuen i Czarens Hus og forstuen i Kragsnapps Hus. I forbindelse med den omtalte restaurering blev det konstateret, at schalteret var sekundært i forhold til panelerne. Det var i øvrigt i Ivar Rosenfeldts tid, at czar Peter den Store under et ophold i Nykøbing på vej til København med sin flåde for at hjælpe Frederik IV med en landgang i Skåne under Den store nordiske Krig, pludselig lod hånt om forberedelserne på slottet og faldt indenfor til et måltid mad her i færgekroen. Der blev serveret, hvad huset formåede og czaren var i daglige klæder, men begivenheden har siden bidraget til stedets image som noget helt særligt. Beværtningen har vel også set indbydende ud, relativt ny sandsynligvis. Et øjenvidne har skildret begivenheden, der m.a.o. ikke er en myte. Besøget, der fandt sted den 15. juli 1716, blev også mindet med den første af de omtalte mindetavler, som Ivar Rosenfeldt selv fik sat op, tilpasset panelerne med inskriptionen: Ihre Czarische Maiestät zu MoscovienPeter Alexewitz hat hier gespeiset Anno 1716 di 15 Juli I.R.F.

Portræt af Czar Peter den Store
Det næste fornemme besøg fandt sted 150 år senere, da Christian IX i 1867 besøgte stedet sammen med bl.a. sin svigersøn, den kommende czar Alexander III, gift med prinsesse Dagmar. Ved denne lejlighed skænkedes det litograferede portræt af czar Peter den Store i en overdådigt udskåret ramme afsluttet med czarkronen, som endnu i dag pryder lokalerne i Czarens Hus. Senere har Christian X, både som kronprins og konge, besøgt Czarens Hus og senest dronning Margrethe i forbindelse med byens 700 års jubilæum i 1989. Muligvis året, hvor gavlhuset blev 300 år!

Det Skæve Hjørne
I grel modsætning til denne fyrstelige glans står bygningens historie, hvor den tilsyneladende i en lang, gradvis proces skred mere og mere udad i planet mod Færgestræde; sokkel og tagrem var bedst forankret, så det var den midterste del med etageadskillelsen, der især gav sig. Det var således med god grund, at huset omkring år 1900 gik under betegnelsen Det Skæve Hjørne, selv om dets officielle navn var Gæstgivergården Falster.

Restaurering med midler fra Czar Nicolai II
Den russiske forbindelse blev dog på dette tidspunkt til mere end fortids glans, da den daværende ejer, gæstgiver N.P. Henriksen formåede den russiske czar Nicolai II, i praksis den russiske stat, til at bidrage med et anseligt beløb til den stærkt påkrævede restaurering i 1898, der resulterede i bygningens nuværende fremtræden og navneskiftet fra hotellet eller gæstgiveriet Falster til Czarens Hus. Czarens Hus forblev gæstgiveri og hotel helt op til 1923, hvor ejendommen blev erhvervet til brug for Museet Falsters Minder. Også efter museets overtagelse har der i størstedelen af tiden været restauration i hjørnehuset – og er det endnu.

Restaureringen 1898
Den omtalte restaurering i 1898 blev gennemført under ledelse af arkitekt H.C. Glahn, Nykøbing F., med faglig bistand fra den da unge museumsassistent Chr. Axel Jensen fra Nationalmuseet. Sidstnævntes omhyggelige iagttagelser og det indsamlede arkivalske materiale indgår i en rapport, som giver mulighed for at følge arbejdet ret detaljeret. Også arkitekt Glahns arkiv rummer vigtigt materiale til belysning af restaureringen.

I en periode havde gavlhuset stået i en mærkelig hybrid form, med renæssance-tagskægsknægte i gavlen mod Langgade, der bar en gesimsrende, som må formodes at være sat op som en praktisk foranstaltning efter omlægningen til gavlvalmen. Disse anakronistiske knægte kom ikke gennem censuren i forbindelse med restaureringen i 1898, men de ses på mange gamle fotografier af bygningen tæt ved Torvet fra slutningen af 1800-tallet. På billederne ser man også tydeligt gavlhusets truende hældning mod Færgestræde samt at både Czarens Hus og Kragsnapps Hus dengang stod overkalkede.

Før man kunne gå i gang med at rette tømmeret op, blev tegl, tavl og paneler, vinduer og døre fjernet. I gavlen mod Langgade var tømmeret så råddent, at det måtte fornys. Det gjaldt også samtlige vinduer i hjørnestuen, hvor løsholterne var sænket og åbningerne gjort større. De blev nu ført tilbage til den oprindelige størrelse og den oprindelige tømmerkonstruktion blev rekonstrueret. Mens samtlige lodrette elementer blev rettet op i hjørnestuen i forbindelse med restaureringen, blev den skæve, parallelogramformede grundplan her bibeholdt.

I den bageste del af bygningen tilrettedes grundplanen derimod i rette vinkler i forbindelse med grundmuringen af bagsiden. I skænkestuen ses den dag i dag, hvorledes man ”opfangede” sammenkoblingen af de to grundplaner, den skæve – som endnu ses i østvæggen – og den retvinklede, som ses i vestvæggen. De indvendige mure og bagsiden i den bageste del af bygningen stammer med andre ord først fra 1898, hvor også en muret gavl mod vest føjedes til.

Hoteltilbygning
Snart efter – i 1904 – opførtes også den store nybygning mod vest, den såkaldte hoteltilbygning, der fortrinsvis indeholdt forskellige større og mindre sale, der siden er blevet til udstillingsrum i museet. For at give plads til sidstnævnte blev en enetages bindingsværksbygning, benyttet som bryggers og pakhus, revet ned. De øvrige bygninger fra den gamle bygård var på dette tidspunkt skilt ud til selvstændige ejendomme.

Hjørnestue med englehoveder
Det blev slået endegyldigt fast ved de bygningsarkæologiske undersøgelser i forbindelse med restaureringen, at der ikke på noget tidspunkt havde været yderdør til gadesiderne i gavlhuset. I hjørnestuen blev panelernes farvelag afdækket og det underste farvelag blev valgt som den kommende fremtoning. Dette indebar en grå grundbemaling (oprindeligt med marmorering, men denne blev udeladt ved restaureringen) og rødmalede rammelister. På loftsbjælkerne valgte man ved restaureringen en frise med englehoveder, drueklaser og dekorative ranker, som var inspireret af bemalinger i den bagvedliggende stue. Hjørnestuens vægbemaling var endnu uændret ved Hugo Matthiessens fotografering i 1915, men blev ændret et par gange inden for den korte årrække frem til museets overtagelse i 1923. Da var panelernes ådring og den eksisterende grønne bemaling med forgyldning kommet til. I øvrigt argumenterer Chr. Axel Jensen for, at panelstuen højst sandsynligt fra bygningens opførelse i en årrække stod uden bemaling, ligesom han konstaterer, at schalteret er yngre end panelerne.

I forbindelse med restaureringen skulle der træffes en række valg, og ud over de allerede nævnte løsninger kan der peges på, at der i schalteret i forbindelse med restaureringen isattes ”flaskebunds glas”. Dette er atter udskiftet med gammelt klart glas. Også rokokohjørnebåndene her stammer fra restaureringen. Ovnpladsens renovering med gipsornament hviler fuldt og fast på de spor der fandtes i 1898, men denne rokokoudsmykning er ikke oprindelig.

Skænkestuen og det bagvedliggende serveringslokale fik deres nuværende form ved restaureringen, ligesom trappegangen kom til på dette tidspunkt og køkkenet blev flyttet ned i kælderen, hvor der også var oplagsrum.

I serveringslokalet blev sandsynligvis ved ombygningen ligesom i de øvrige lokaler opsat brystpaneler, således at de naive vægdekorationer på den nedre del af væggene er sekundære. Derimod stammer de under beskrivelsen omtalte dekorativt malede portrætrammer på overvæggen efter alt at dømme fra ombygningen i 1898 og skal ses som en gestus over for czar Nikolaj II ved at lade hans forældres portrætter ophænge, herunder portrættet af den danske prinsesse Dagmar.

''Kragsnapps Hus - Langgade 2'' ''Bygningshistorisk beskrivelse'' Trods den klassicistiske fremtræden er bygningen i sin kerne et renæssancehus fra ca. 1620-50. Bygningen har oprindeligt stået med udkraget overetage til både gade- og gårdside, hvor der også til begge sider og i begge etager har været dobbelte skråbånd under de højtsiddende løsholter samt blysprossede vinduer. Kun i få fag er skråbåndene intakte i dag. Udslagsgivende for dateringen har især været afdækningen af rester af en overgangsfod med akantusbort ud til gaden. Den udkragede overetage til denne side har utvivlsomt oprindeligt været knægtbåren, ligesom der i overetagens stolper er fundet spor af tidligere tagskægsknægte – i øvrigt ikke tappede ind i stolperne, men påsømmede. Bagsidens udhæng var understøttet af skråstivere. Bygningens kraftige hovedstolstagværk signalerer, at den altid har haft tegltag. I de to sydligste fag har tidligere været en gennemkørselsport, og i de fire midterste fag er der peget på, at der oprindeligt kan have været et gennemgående lokale. I underetagens to nordligste fag har antagelig langt tilbage i tiden været en gennemgang eller korridor ud til gården, hvorfra der bl.a. har været adgang til den omtalte hjørnestue i Czarens Hus. I gennemgangen har førhen været trappe til overetagen. Den stadig eksisterende gesimstagrende på facaden formodes sat op i slutningen af 1700-tallet samtidig med nedtagningen af tagskægsknægtene og udskiftning af vinduerne – sandsynligvis fra bly- til træsprosser. Den nuværende, klassicistiske facade blev skabt i 1863, da bygningens underetage blev rykket frem i gadeplan og grundmuret – i flensborgsten – samtidig med, at butikken fik store vinduer og nye døre, alle i åbninger med fladbuede stik. Overetagens bindingsværk blev tilsyneladende samtidig skjult af et pudslag (som dog i en periode har stået med opstreget bindingsværk), og kordongesimsen blev trukket i etageadskillelsen. I 1929 fik butikken isat endnu større – sprosseløse – spejlglasruder, der sammen med døren stort set udfyldte hele facaden. Ejendommen var i 1923 blevet overtaget af Museet Falster Minder, og dette skete, mens butikslokalet var lejet ud. Da museet opsagde lejemålet for i stedet at indrette museumsbutik i lokalet i 1980erne, fandt man det passende at føre butiksfacaden tilbage til 1860er stilen. Denne ombygning blev forestået af arkitekt Søren Lundqvist, som også stod for de omhyggelige bygningsarkæologiske afdækninger og tolkninger.

Czarens Hus og Kragsnapps Hus i Nykøbing Falster
Langgade 2 og Færgestræde 1A
4800 Nykøbing F.

Fredet i 1918

BBR-nummer: 376-389-1 og 376-389-2

Den store nordiske Krig
Under Den store nordiske Krig kom Czar Peter den Store forbi Falster. Det var på hans vej til København, hvor han havde allieret sig med Frederik IV om en landgang i Skåne.

Natten mellem den 14. og 15. juli 1716 ankom Czar Peter den Store med sin udrustede flåde til Falsters sydspids. Czaren overnattede på Gedesby kro, og det fortælles, at krofatter måtte overlade sin egen seng til den fyrstelige besøgende.

Czarens besøg i Nykøbing F.
Den næste dag ankom Peter den Store i hestevogn til Nykøbing, hvor han blev modtaget på slottet. Der var kommet bud fra Gedser om Czarens ankomst, og Nykøbings borgerskabs fruer var derfor udkommanderet for at tilberede mad til fyrsten og hans følge.

Om eftermiddagen sejlede Peter den Store fra slottet ud på Guldborgsund for at møde sin flåde og steg sammen med den i land på Færgebroen for enden af Færgestræde. I stedet for at spise på slottet, som man havde forventet, spiste han om aftenen på Færge- og postkroen.

Den lokale kros forhåndenværende frem for et fyrsteligt måltid
Den unge apotekersøn Claus Seidelin, der senere i livet skrev sine erindringer, smuttede med ind, og fra ham vides det, hvad Czaren blev beværtet med: ”...(han) los sig der servere med Rug- og Hvede-Brød, Smør, hollandsk Ost, Gottøl, Brendeviin og Viin, og især hoved hand god Dantziger-Pryssing, thi andet hafde de icke at foresætte ham. Jeg var da og sluppet ind til Rosenfeldts for at see Czaren spiise, som skeedte med megen grace, thi naar hand hafde smurt sig et Stycke Smørre-Brød, slickede hand altid Smørret reent af Knifven igien”.

Dette fyrstelige besøg blev mindet ved opsætning af en trætavle med inskriptionen "Ihre Czarische Maiestät zu MoscovienPeter Alexewitz hat hier gespeiset Anno 1716 di 15 Juli I.R.F.". Det blev den første af i alt fem mindetavler om fyrstelige besøg - senere har blandt andre Dronning Margrethe II været på besøg i huset.

Falster Minder
Museet Falsters Minder, der blev oprettet den 25. januar 1913, flyttede i 1923 ind i Czarens Hus komplekset i Langgade 2/Færgestræde 1A.

Museet fusionerede i 2008 med Lolland-Falsters Stiftsmuseum, og i 2009 med Reventlow-Museet Pederstrup. De tidligere tre statsanerkendte kulturhistoriske museer på Lolland og Falster udgør i dag Museum Lolland-Falster.

Den Gamle Købmandsbutik
Indgangen til museets udstillinger i Nykøbing er i dag "Den Gamle Købmandsbutik". Købmandshandlen er bygget op omkring det autentiske inventar og varelager fra Skottemarke Købmandshandel på Lolland fra 1950'erne, og rummer tillige byens turistinformation.

Historisk restaurant
I "Det skjæve hjørne" er der stadig restauration. I hjørnestuen, der vender ud mod torvet, kan tavlerne, der vidner om fem fyrstelige besøg i bygningen, beskues. Interiøret er fra bygningens store restaurering i 1898 med midler fra den daværende russiske zar.