Corselitze herregård


Corselitze set fra øst med gavlen af heststalden, foto Finn Brasen


Corselitze set fra allen fra øst. Til venstre den fredede kavalerfløj, foto Finn Brasen


Corselitze set fra parken, foto Finn Brasen


Iskælderen i Corselitzes park, foto Finn Brasen


Alléen fra Corselitze mod Østersøen, foto Finn Brasen

Intro

Corselitze udspringer af en vendisk bosætning og var oprindelig en hovedgård i en landsby af samme navn. Gården nævnes første gang i 1231 og var frem til 1603 i adelig eje. Siden 1792 har Corselitze været i Det Classenske Fideicommis' eje.

En ny hovedbygning

Sideløbende med tilplantningen af alléerne underkastede han i 1775-1777 ved murermester Christian Gottlieb Morhauer hovedbygningen en radikal ombygning. Tegningerne til ombygningen tilskrives med stor sandsynlighed arkitekt Andreas Kirkerup (1749-1810). Ved brug af de gamle mure og træværk genfødtes hovedbygningen i et klassicistisk udtryk under det sorte valmtag – oprindeligt forsynet med en attica, formentlig af træ – med prydvaser og våbenskjold over facadernes pilastredekorerede midterpartier. Ved opførslen stod den frilagte hovedbygning kalket i gul med grønne pilastre.

Mod øst – ud mod grønnegården – flankeredes hovedbygningen af skråtstillede fritliggende sidefløje i bindingsværk, forpagterboligen mod nord – fornyet i 1856 i grundmur sammen med den tilstødende mejeribygning – og den vinkelformede Kavalerbygning mod syd. Sidefløjenes placering kan muligvis datere sig tilbage til det tidligere anlæg. Bag den nordlige sidefløj placeredes den sluttede trefløjede avlsgård med hestestalden mod vest, en storslået lade mod nord – med sine 190 alens længde en af landets største – og en staldlænge mod øst.

Haven vest for hovedbygningen blev anlagt af senere slotsgartner Johan Ludvig Mansa (1740-1820) og dennes broder med kanaler og slyngede stier i 1770’erne som et af de tidligste danske eksempler på den romantiske have. Hele anlægget – avlsgården, hovedbygningen og haven – omsluttedes af en bred grøft, der dannede et stort, næsten kvadratisk anlæg, i hjørnerne udstyret med runde bastioner. Iskælderen, bygget i 1779, placeredes på den nordvestlige bastion og var oprindeligt forsynet med kanoner.


Fredning

Corselitze
Tromnæs Alléen 2 og 2C-F
4800 Nykøbing F

Hovedbygning (1775-77 muligvis af Andreas Kirkerup, hestestalden (1780), kavalerfløjen og dennes sydfløj (begge fra anden halvdel af 1700-tallet), samt mellembygningen (1830'erne) der forbinder hovedbygningen og kavalerfløjen.

Fredet i 1918, udvidet i 1984 og 1991

BBR-nummer: 376-22018-1 - hovedbygning
BBR-nummer: 376-22017-3 - staldbygning (hestestald)
BBR-nummer: 376-22018-5 - kavalerfløj (midterste del)
BBR-nummer: 376-22018-3 - kavalerfløj (sydfløj)
BBR-nummer: 376-22018-6 - kavalerfløj (østre del)
BBR-nummer: 376-22018-2 - mellembygning


Enkedroning Sophies livsgeding

I 1603 mageskiftede Axel Brahe(1550-1616) Corselitze med kongelig gods hvorefter gården blev lagt til enkedronning Sophies (1557-1631) livsgeding. Umiddelbart efter overtagelsen lod enkedronningen en ny grundmuret hovedbygning rejse i to stokværk over den endnu eksisterende hvælvede kælder.

Murermester Bastian Wagener i Nykøbing forestod opførslen, som indvendigt forsynedes med vindeltrappe – formentlig placeret i et senere nedrevet trappetårn – og herskabelige rum og stuer, der indikerer, at enkedronningen i perioder må have beboet gården, der tillige var forsynet med en have, idet en gartner nævnes i 1604. Corselitze fungerede i perioden som avlsgård under Nykøbing Slot.


Fra livsgeding til ryttergods

Igennem 1600-tallet var gården i kongeligt eje og under dronning Sophie Amalie (1628-85) – som ejede gården fra 1661 – var der både stutteri, fasaneri og hollænderi på stedet, ligesom en vildtmester var tilknyttet. Da hovedbygningen kun i korte perioder blev benyttet – bl.a. i 1665 da Frederik III og Sophie Amalie med følge opholdt sig på gården i jagtsæsonen – begyndte den at forfalde.

I 1688 blev de sidste gårde i landsbyen nedlagt, og i 1718 – efter at have været bortforpagtet i en længere periode – blev Corselitze udlagt til ryttergods.


Johan Frederik Classen

Ved krongodssalget i 1766 blev Corselitze solgt til prins Carl af Hessen (1744-1836), som dog allerede to år senere solgte den videre til hans administrator for gården Johan Frederik Classen (1725-92).

I forlængelse af overtagelsen i 1768 iværksatte Johan Frederik Classen en større byggeaktivitet, der skulle transformere det uregelmæssige anlæg til et moderne gods i overensstemmelse med periodens herskende klassicistiske smag. I 1770 lagde han ud med at plante den østlige allé til Tromnæs, fulgt op i 1778 med den nordgående Hjortebjergallé. Den store allé mod vest kom til i 1780, der oprindeligt via en bro over det foranliggende bassin løb igennem haven frem til hovedbygningens havedør.


Interiøret

Hovedindgangen foregik fra østsidens store bornholmske stentrappe – oprindeligt forsynet med et jerngelænder udfærdiget af mester Bagsværd – som ledte op til vestibulen, der gik gennem bygningens to etager, og øverst afsluttedes af den kassettemalede kuppel med urskive, som endnu findes på loftet.

Fra vestibulen førte formentlig oprindeligt en stor repræsentativ trappe op til første sal. Stueetagen rummede herskabets daglige kamre og stuer. Hovedbygningens repræsentative rum var ganske usædvanligt for klassicismen henlagt til første sal. Sammen med de hvælvede kældre og hovedbygningens smalle dybde afslører placeringen af de repræsentative sale, at kernen i Corselitze er et smalt renæssancehus.

På anden sal var der fra vestibulen adgang til henholdsvis den mindre grønne sal mod nord og den store hvide sal mod syd – begge forsynet med dekorationer af billedhugger Johannes Wiedewelt (1731-1802). Bag vestibulen mod haven og i forlængelse af den grønne sal – i 1935 renoveret, hvor dele af væggene pudsedes i felter og panelværk opsattes – fandtes mindre stuer og værelser udstyret med tapeter og tidstypiske dekorationer, hvoraf det meste siden er forsvundet.




Avlsgården

Arkitekt Vilhelm Tvede (1826-91) var tilknyttet Corselitze i slutningen af 1800-tallet, hvor han bl.a. stod for opførslen af de karakteristiske skov- og landarbejderhuse, ligesom han nybyggede flere avlsbygninger. I 1914 nedbrændte den store lade og kostalden, og i forbindelse med genopførslen moderniseredes avlsgården, bl.a. ved indlæggelse af el. I 1921 nedbrændte laden og stalden endnu engang, ligesom en del af hestestalden blev berørt af branden. I årene derefter rejstes de nuværende avlslænger i træ og røde teglsten.

Hestestaldens og Kavalerfløjens facadebehandling – kalket over stok og sten – fremstår endnu autentisk. Bygningerne er igennem årene løbende blevet restaureret, hestestalden bl.a. i 1980, hvor nyt tag blev lagt. Desuden fremstår hestestaldens indre struktur med herskabsstalden tættest på hovedbygningen endnu intakt, og vidner sammen med forpagterboligens centrale placering i avlsgården om, at hovedbygningen på Corselitze blev skabt med henblik på repræsentation og rekreativ livsførelse, og ikke som driftscentrum på godset.


Hovedbygningen igennem århundredene

Hovedbygningen benyttedes af Johan Frederik Classen som bolig ved hans besøg på godset, men henstod for det meste ubeboet. Efter Corselitzes overgang til Det Classenske Fideicommis indrettedes den i 1813 til bolig for direktøren, der desuden fungerede som godsinspektør. I den forbindelse blev den store hvide sal opdelt af skillevægge i tre værelser og en gang med bibeholdelse af flere dekorationer. I 1975 blev salen igen genskabt ved arkitekt Ib Husted.

Vestibulen blev samtidig eller i årtierne umiddelbart derefter også opgivet og opdelt ved indsættelse af en etageadskillelse, hvorved bygningens repræsentative trappe forsvandt. En ny hovedtrappe kom til i den mellembygning som i 1830 opførtes, og som samtidig forbinder hovedbygningen med Kavalerfløjen. I mellembygningen indrettedes der samtidig også et par værelser til direktionens medlemmer.

I løbet af 1800-tallet og op gennem 1900-tallet er hovedbygningens indre af flere omgange blevet ombygget og renoveret – bl.a. er stueetagens parketgulve kommet til, ligesom de oprindeligt bemalede plankegulve flere steder nu står ubehandlet.

Ved direktørskiftet i 1897 blev hovedbygningen ikke længere benyttet til bolig, og efter i en periode at have stået tom, blev den istandsat. Samtidig blev haven nyanlagt med brug af flere historiske spor. Hovedbygningen stod i en periode lyserød inden den i 1965 blev kalket grå. I 1995 blev facaderne gennemrenoveret og fremstår i dag lysegrå med mørkegrå detaljer. Taget blev udskiftet i 1980’erne.