Christen Kold
Portræt af Christen Kold.
Mindesten for Christen Kold.
Friskolen i Dalby, som Kold slog dørene op til i 1852.
Intro
I Dalby midt på Hindsholm finder man et usædvanlig fuldendt udtryk for de folkelige bevægelser og deres vigtigste forudsætninger: grupperet omkring mindestenen for skolemanden Christen Kold står friskolen, den totårnede menighedskirke og forsamlingshuset.
Hindsholm var i midten af 1800-årene et af centrene for tidens religiøse lægmandsbevægelse, og kontakter til disse kredse fik skolepioneren Kold til at slå sig ned i Dalby, hvor han i 1852 slog dørene op til landets første friskole. Det afgørende nye i hans skole var et fundamentalt ændret forhold mellem lærer og elev. Med hans egne ord gik friskolen som en kile i træ ind i den danske skole.
Oplive før oplyse
Kolds skoletanker var et radikalt opgør med samtidens almueskole, der byggede på udenadslære og terperi. Hans pædagogiske metode var fortællingen, det levende ord. Læreren skulle gennem fortællingen appellere til barnets fantasi, og undervisningen skulle tilpasses elevens udviklingstrin. Kundskaber skulle ikke længere være afgørende, og pensum koncentreredes omkring bibelhistorie, danmarkshistorie, sagn og eventyr. I friskolen skulle almueskolens tvang og kontrol erstattes af frihed og lyst, skriftlighed af mundtlighed og forstandsdyrkelse af fantasi. Skolen og læreren skulle – med et af Kolds slagord – oplive før den kunne oplyse. Den bondebefolkning, der havde fået sin sociale og økonomiske frihed med landboreformerne og sin politiske frihed med grundloven, skulle uddannes til frie, selvstændige mennesker, der kunne deltage i den demokratiske proces.
Kolds Hindsholm: en kampzone
Friskolen var en stærk udfordring af det offentlige skolevæsen, og på Hindsholm førte det til en bitter kamp mellem friskolefolkene og deres modstandere, der samlede sig i Hindsholm Landboforening. Friskolen i Dalby fik dog lov til at bestå, og herfra udgik mange af de lærere, som senere oprettede friskoler rundt om i landet.
Også inden for det religiøse univers brød Kold og hans tilhængere med tidens normer. Skole og kirke var vævet tæt ind i hinanden, og kritikken af ufrihed og tvang havde også gyldighed for det kirkelige område.
Nye muligheder
Mange af friskolefolkene gjorde brug af muligheden for at løse sognebånd og søge til en præst, de var mere på bølgelængde med. I 1860erne åbnede en ny lov mulighed for at danne valgmenigheder og på den måde udøve sin religion inden for sognet under ledelse af en selvvalgt præst. Kerteminde-Dalby Valgmenighed var blandt landets første, og foruden en kirke i Kerteminde byggede man et badehus i Dalby ved siden af friskolen. I 1898 blev det afløst af den nuværende valgmenighedskirke. Kredsen omkring friskole og valgmenighed var her og andre steder aktiv på alle planer i samfundslivet, og mange af dens aktiviteter fandt sted i de hundredvis af forsamlingshuse, der skød op landet over.