Castenskjoldsvej


Løjtnant Ludvig Castenskiold, der ledede den halveskadron husarer, der angreb på Fynsvej under slaget om Kolding d. 23. april 1849.


Mindesten på Fynsvej for husarangreb den 23. april 1849. Våbenbrødrene i Kolding satte denne mindesten ud for det sted, hvor de danske husarer den 23. april 1849 forsøgte et indhug mod den slesvig-holstenske skanse.

Intro

Castenskjoldsvej er opkaldt efter den danske løjtnant Ludvig Castenskiold. Vejen ses første gang på landkort 1910.

Ludvig Castenskiold

Castenskioldsvej er opkaldt efter Ludvig Castenskiold, som i 1849 ledede et mislykket frontalangreb på de tyske skanser, der hvor Castenskioldsvej i dag ligger.

Castenskiold, som tilsyneladende var blevet provokeret af en overordnet til at angribe, slap med livet i behold. Hvad der derefter skete, vides ikke med sikkerhed. Nogle beretninger hævder, at han gik i tysk (slesvigholstensk) fangenskab, andre, at han skjulte sig og dermed undgik fangenskab.

Under angrebet mistedet Ludvig Castenskiold sine pistoler. Hans modstander, den tyske kaptajn Schöning sørgede for, at han fik dem tilbage, og Ludvig Castenskiold, der senere blev ansat ved hoffet, forærede dem til Museet på Koldinghus, hvor de stadig kan ses. Castenskiold døde i 1905, 82 år gammel.

Til minde om Castenskiold blev der i 1899 rejst en mindesten på Fynsvej