Bülows monument







Intro

Mindesmærket er en bronzebuste på et højt granitfodstykke og er rejst over general F. R. H. Bülow, der planlagde og ledede udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849. Bülow er iklædt et løst draperi og en sværdrem skråt ned fra højre skulder. Mindesmærket blev rejst 6. juli 1859 og triumfbuen i 1880.

Frederik Rubeck Bülow blev født i 1791 ved Gram i den nordlige del af hertugdømmet Slesvig. Da Første Slesvigske Krig (Treårskrigen 1848-1851) brød ud, meldte Bülow sig til at lede den danske hær, men krigsministeren A.F. Tcherning udvalgte i stedet general Hans Hedemann til posten. Bülow var dog med under de første kampe og ledte 1. bataljon til sejre ved Bov og senere Slesvig og Nybøl. I maj måned 1848 blev han udnævnt til generalmajor efter kampe ved Dybbøl banke, blev han udnævnt til overgeneral. Der var dog ikke kun sejre for general Bülow. Ved Kolding måtte han trække sig tilbage for fjenden og igen ved Gudsø, hvor han efterfølgende rykkede sin hær over Lillebælt. Efter udfaldet ved Fredericia i 1849 blev general Bülow hyldet som den store helt, men feltlivet havde taget hårdt på ham, og han måtte senere frasige sig kommandoen for at lægge sig syg. Året efter blev han igen tilbudt overkommandoen, men takkede nej, da han ikke mente en syg general kunne udrette noget godt. Da Bülow i 1852 var blevet rask, blev han udnævnt til kommanderende general for Sønderjylland og nogle år senere for København. I 1856 stoppede Bülow sin militære karriere, hvorefter han slog sig ned på Sandbjerg Slot. Her han levede resten af sin tid ud. Han blev begravet på Dybbøl kirkegård i 1858, og i Fredericia hædrede man generalen med en salut med tre gange ni skud. Mindesmærket, der er rejst for ham ved Sct. Michaelis kirke, er udført af H. W. Bissen.

Udfaldet ved Fredericia d. 6. juli 1849 var et slag i Treårskrigen (1848-1850). I 1849 var Fredericia blevet indesluttet af de slesvig-holstenske tropper der havde forskanset sig stillinger omkring byen, hvorfra de bombarderede den med artilleri. I Fredericia havde Niels Christian Lunding kommandoen og sammen med general F. R. H. Bülow planlagde han et udfald fra Fredericia der kunne sprænge belejringen. Det danske udfald skete fra fæstningens nordside og blev indledt kl. 1 natten mellem den 5. og 6. juli. Efter ganske hårde kampe både på nordfronten (ved Treldeskansen) og nordvestfronten (ved skanserne nær Egumvejen) blev slesvig-holstenerne drevet på flugt og belejringen hævet. Slaget kostede umiddelbart danskerne 512 faldne og 1344 sårede (hvoraf mange siden døde af deres sår). Slesvig-holstenerne havde 202 faldne og 835 sårede. Fire dage efter det sejrrige udfald, den 10. juli, sluttede Preussen våbenstilstand for seks måneder.