Bønderby


Landskab og bebyggelse i Tøndermarsken. Bygningen ligger højt placeret på de såkladte værfter.

Intro

Området vest for Møgeltønder er et af de steder i marsken, hvor forbindelsen mellem marsk og geest bedst fornemmes og opleves. I dette område ligger Bønderby.

Bønderby nævnes første gang i 1444. Den langstrakte vejby langs geestkanten blev udskiftet i 1759. De fleste af gårdene er bevaringsværdige. I området er der lokaliseret adskillige bopladser og gravpladser fra jernalderen, og set i sammenhæng med de middelalderlige værfter i Tøndermarsken, lige nede foran geestranden, kan flere tusind års bebyggelsesudvikling opleves her. Området har national værdi.


Sølandskabet vest for Bønderby er opstået ved storstilet mergelgravning i årene ca. 1905-1910, ca. 1934-39 og ca.1948-53. I forbindelse med den første mergelgravning omkring 1905 var der anlagt små mergelbaner med lokomotiver i den afvandede marsk. Endnu en lille jernbane var anlagt til Tønder-Højerbanen mellem Bønderby og Daler Station. Ved mergelgravningen var der desuden opført 4-5 barakker til mandskab og teknik. Alt er nu forsvundet.