Bøgeskoven
Festpladsen ved Bøgeskoven.
Traktørstedet ved Bøgeskoven.
Bøgeskoven havn.
Traktørstedet ved Bøgeksoven.
Intro
Bøgeskoven har været et yndet udflugtsmål i generationer. Ved en festplads kunne skovtursgæster fra sidste halvdel af 1800-tallet nyde lettere forplejning.
Området bød dog på mere end skovture. Der var også udskibningssted og kridtmølle.
I generationer har Bøgeskoven været et yndet udflugtsmål. Fra midten af 1800-tallet blev der afholdt en mængde arrangementer som folkemøder, konkurrencer, gymnastikopvisninger, familieskovture, firmafester og bålfester på festpladsen.
Traktørstedet begyndte i det små som udskænkningssted af varmt kaffevand til skovtursgæsterne. På dette tidspunkt hed stedet ”Skipperhuset”. Sønnen, Chr. Christensen, giftede sig i 1875 med datteren fra den nærliggende gård, Skjoldshøj, og sammen begyndte parret at levere varmt kaffevand til Bøgeskovens skovtursgæster. Inden længe overtog parret Skipperhuset og tog erhverv som skipper.
Efter en årrække søgte Chr. Christensen bevilling til at drive traktørsted. Skipperhuset var i mellemtiden blevet afløst af en traktørbolig med spisested.
Familien drev Traktørstedet i flere generationer.
Traktørstedet drives fortsat som spisested og har åbent i sommerhalvåret.
Kridtmøllen var i brug fra 1835-1872. Den blev opført af godsejeren på Gjorslev, Peter Brønnum Scavenius. Godsejeren havde købt hestemølleværket på Rügen i 1834.
Man hentede nedfaldne kridtblokke i både til mølleværket. Kridtet blev knust i møllekværnen, som blev trukket med hestekraft. Kridtet blev derefter ”slemmet” i vand for at rense det. Efter bundfældning blev kridtmassen fyldt i lerpotter. Når det var tørret op, blev kridtklodserne sejlet til København. Aftagerne var især malere og stukkatører, som brugte kridtet i deres arbejde.
Kridtmøllen blev ødelagt af en stor stormflod i 1872. Trods delvis genopbygning af kridtmøllen kom produktionen ikke rigtig i gang igen. Derimod opstod en kridtfabrik i Sigerslev et par årtier senere.
Den stevnske kyst råder ikke over egentlige naturhavne, hvorfor man har måttet benytte sig af de to ladepladser i henholdsvis Bøgeskoven og i Rødvig.
Omkring 1800 begyndte Gjorslevs godsejer, Peter Brønnum Scavenius, at eksportere skrivekridt til København. De lokale skippere stod for fragten af kridt og fandt hurtigt ud af, at de også kunne have varer med retur. Med tiden opstod en lille handelsflåde på 10-15 skibe.
Omkring 1830 sejlede man også korn til København. Bønderne fra Stevns havde hidtil måtte køre deres korn afsted på hestevogne. Der var ikke tilstrækkeligt stort marked for afsætning af korn i Køge, og bønderne fik mere for kornet i København. Ca. 1830 begyndte man at udskibe korn fra Bøgeskoven, hvilket blev et omfattende foretagende. I 1837 skal der have været udskibet mere end 7000 tønder korn. Der blev til sammenligning udskibet omtrent 3000 tønder korn fra Rødvig.
I 1860’erne anlagde lokale fiskere og skippere en læmole af kampesten, da ladepladsen hidtil havde været meget sårbar overfor vindforhold. Ladning og losning af varer var dog fortsat noget besværlig. Endnu måtte man køre hestevogne med varer af forskellig slags ud i vandet, hvorfra joller kunne sejle lasten ud til skibe, der lå på dybere vand.
Skibstrafikken udviklede sig i takt med landbrugets øgede produktion og afsætning. Ud over korn sejlede skipperne produkter som fisk, kalve, grise, høns, ænder, grøntsager, frugt, honning, ost og æg til afsætning i hovedstaden, hvor priserne var højere end lokalt. Med sig tilbage tog de kolonialvarer og andre produkter til bl.a. de nyoprettede brugsforeninger og lokale håndværkere ude i landdistrikterne.
Læmolen blev udbygget og forbedret flere gange. Man byggede også gangbroer eller gangbjælker i vandkanten til brug for lastning af jollerne.
Omkring 1970 fik fiskerne bygget en lukket havnemole med uddybet havnebassin.
Poulsen, Henning og Pedersen, Jan; ”Natur og mennesker ved Gjorslev Bøgeskov”; s. 6-72; Faxe Bogtrykkeri/Offset; 1996.
"Østsjælland - et gammelt folk møder en ny tid"; s. 178-180; Centraltrykkeriet; Roskilde; 1968.
www.kalklandet.dk/historie/boegeskov-havn
www.kalklandet.dk/historie/en-kridtfabrik
www.kalklandet.dk/historie/kridt-blev-udskibet