Bækmark


Bækmarks hovedbygning har rødder tilbage i 1600-tallet og indgik da i et trefløjet anlæg. I midten af 1700-tallet blev to af fløjene revet ned, og den tilbageværende fløj blev ombygget og fik derved sit nuværende udseende.

Intro

I Vestjylland finder vi herregården Bækmark, som ligger på et lille voldsted, idet den tidligere havde en strategisk position i forhold til den nord-sydgående vej i Vestjylland. Gennem tiden har Bækmark tilhørt bispen i Ribe, kronen og en række adelige såvel som ikke-adelige personer.

''Historien om Bækmark'' Gennem middelalderen tilhørte Bækmark biskoppen i Ribe, men efter Reformationen (1536) blev alt bispegods inddraget af kronen, herunder også Bækmark. I den forbindelse blev Bækmark lagt under Bøvling Slot (Rysensteen) og dermed under administration af den kongelige lensmand til Bøvling. I 1574 afhændede kronen Bækmark til lensmanden Christen Juel, som imidlertid døde i 1585, hvorefter hans hustru Anne Lunge tog Bækmark og parrets andre besiddelser med i sit andet ægteskab med Thomes Maltesen Sehested. Bækmarks historie er frem til midten af 1700-tallet præget af enker, som giftede sig på ny, eller skødede gården videre, hvormed der fremkom en række skiftende ejere. I 1754 blev Bæksmark med tilhørende gods solgt på auktion til forvalter Peter Dinesen. Han frasolgte fæstegårdene til bønderne og videresolgte herefter selve Bækmark i 1758. Herregården er dermed et af de tidligste eksempler på de herregårdsnedlæggelser som ramte Vestjylland i 1700-tallets sidste halvdel. Senere ejere forsøgte at forøge godset, med skiftende held. I 1939 blev Bækmark opkøbt af Statens Jordlovsudvalg, som udstykkede jorden til to gårde og tolv husmandsbrug. ''Markante ejere'' -1536: Ribe bispestol 1536-1574: Kronen 1574-1585: Christen Juel 1754-1758: Peter Dinesen 1939-1940: Statens Jordlovsudvalg Læs mere om Bækmark på [http://danskeherregaarde.dk/nutid/baekmark danskeherregaarde.dk]

''Hovedbygning'' Hovedbygningen på Bækmark er opført sidst i 1600-tallet og den står på en mindre borgbanke med rester af voldgrave. Bygningen har angiveligt indgået i et trefløjet anlæg, men efter en ombygning i midten af 1700-tallet står kun den ene fløj tilbage. Bækmarks hovedbygning står i én etage med hvidkalkede mure, sort fundament og et rødt halvvalmet tegltag. Hoveddøren på vestsiden er prydet af en fint udskåret rokokoramme i sortmalet træ og på den østlige facade er der senere tilføjet en gavlkvist. ''Omgivelser'' Bækmark havde en strategisk vigtig position i forhold til den nord-sydgående vej i Vestjylland og vadestedet over Flynder Å, som findes mod syd. Omkring hovedgården findes rester af et jorddige og på et af hjørnerne står et romansk stenkors fra den tidlige middelalder. Der skal tidligere have stået sådanne kors i alle fire hjørner. De menes at have markeret, at Bækmark var bispens ejendom. ''Bygninger og gods'' 1536: Bækmark under Bøvling Slot 1600-tallet: Hovedbygningen opføres 1700-tallet: To fløje nedrives 1758: Bækmark videresælges uden fæstegårde 1940: Jorden udstykkes til to bondegårde og tolv husmandsbrug

''Fakta'' Adresse: Bækmarksbrovej 14, 7660 Bækmarksbro Kommune: Lemvig Tidligere: Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Flynder Sogn Ejer i 2017: Svend Erik Rosengaard Funktion 2017: Agerbrug og skovdrift Størrelse 2017: - Offentlig adgang: Ingen oplysninger Fredning: Høj bevaringsværdi

''English'' In the western part of Jutland we find the manor Bækmark whose land is surrounded by an old stone wall. The farm is located on a small mound since it previously had a strategic and important position in relation to the north-south road in Western Jutland. Through the ages Bækmark has belonged to the bishop of Ribe, the crown, and a number of nobles and non-nobles. The estate was parceled out in 1940 by the National Land Board.

''Sendt til publicering'' undefined

''Publiceret''

''Afpubliceret'' undefined

''Sendt til publicering'' undefined

''Publiceret''