Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Byllerup
Intro
Byllerup er nævnt første gang 1430 i formen Bylderop. Forleddet er rimeligvis tilnavnet Biula. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 257 ha. store ejerlav var i 1682 54% opdyrket. På grund af byens relativt ekstensive tovangsbrug takseredes byen i 1684 blot til 34 tdr. htk. mod 63 tdr. i 1844. Det er dog også tænkeligt at forskellen mellem takseringerne i hvert fald delvis kunne bero på, at Nr. Åby præstegård er medregnet under den sidste. Byllerup synes udparcelleret af Brandstrup ejerlav. Byen udskiftedes i 1788, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1430 overlod Otte Skinkel til Iversnæs (Wedellsborg) 1 gård i Byllerup til Nr. Åby kirke og præst. Der fandtes da også i senmiddelalder såvel en kirkegård som en mensalgård i Byllerup, medens Odense Provsti havde 1 enkelt gård og kronen under Hindsgavl Len (i 1586) 1 selvejer og 2 fæstegårde. Efter reformationen kan hele byen til kronen hvorunder den befandt sig endnu i 1664. Overgangen til selveje skete tidligt. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er konstant 7 i 16-1700-tallet, men stiger herefter markant i forbindelse med overgangen til selveje. Antallet af huse vokser støt fra 1600-tallet og ekspansionen acellererer i det 19. årh. hvor befolkningstallet tredobles. Gårdene var i 1684 forholdsvis små og havde en jævn størrelsesfordeling, omend byen aldrig synes egaliseret i egentlig forstand.

Areal
257 ha heraf opdyrket 1688: 54%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1782

Udskiftningstype