Bygholm Nørremark


Bygholm Nørremark set fra syd.


Bygholm Nørremark set fra nordøst.


Bygholm Nørremark.

Intro

Udgravet langhøj fra bondestenalderen af usædvanlig størrelse viser sig at være to høje i én.

Fundene

Fundene
Som det er typisk for langdysser, er der fundet store mængder keramik i forbindelse med højen, både indvendigt og udvendigt. Sammen med keramikken fandtes også forskellige former for værktøj af flint: tre økser, to mejsler samt fire store knive. Dateringen af den yngste høj ud fra fundmaterialet er desværre uvis. Formentlig er den fra den yngre bondestenalder


Gravene

Højen under højen
Under udgravningen blev det klart, at her var der tale om mere end blot en almindelig langdysse. Under den store dysse lå resterne af en mindre og endnu ældre konstruktion. En grøft med stolpehuller, formentlig resterne af et hegn, indlemmede et område på 60 meters bredde og 4 meter i højden i den ene ende og 13 meter samt i den anden. Indenfor dette område fandtes resterne af fire anlæg heriblandt tre huse i forskellige størrelser og form. Det største af disse huse indeholdt resterne af en grav. Udover denne fandtes også en gravlæggelse med resterne af fire mennesker. I resterne af det østligste hus fandtes keramikskår, som ud fra formen kunne dateres til den ældste bondestenalder (ca. 4000-2800 f .kr.)

Gravene
Den ældre del af Bygholm Nørremark indeholder i alt fem mennesker i to grave fordelt over to kister. I tilfældet af gravlæggelsen under det ene hus, var der kun tale om en enkelt person. Liget var næsten rådnet bort, men det var alligevel muligt at identificere vedkommende som et ungt menneske på omkring 13-15 år. Gravgaverne inkluderede en ravperle samt en pilespids – muligvis dødsårsagen. Graven har ikke været gravet ned, men har oprindeligt haft en trækiste holdt sammen af sten.

Den anden grav lå næsten i centrum af anlægget. I modsætning til den forrige, var denne grav nedgravet i overfladen og indeholdt fire lig. De døde var placeret to og to, side om side, med fødderne mod det andet par. Også denne var i form af en trækiste holdt sammen af sten, men var af usædvanlig stor størrelse, også taget i betragtning at den indeholdt fire lig. Denne grav indeholdt intet gravgods.

Betydning
Det vides ikke, hvorfor den unge person, i forhold til de fire andre, har fået en privat gravlæggelse. For at gøre situationen endnu mere mystisk, ser det ud som om personen er blevet gravlagt oven på resterne af et hus. Er huset blevet bygget med det formål at rive det ned og begrave vedkommende i ruinerne?

Det er ikke utænkeligt, at det unge menneske har været en del af den privilegerede klasse. En privat gravplads har som regel været forbeholdt de mere velstillede i samfundet. For at forstå sammenhængen mellem huset og graven er man nødt til at se på sammenhængen mellem bosættelse og religion i perioden. I bondestenalderen var det en almindelig skik, at man anså det for en nødvendighed at de døde havde en residens til efterlivet. Derfor brændte man ved et menneskes død ofte vedkommendes hus af og anlagde graven på netop samme sted.