Bygebjerg i Hejls

Intro

Bygebjerg - en forsvundet stormandsgård fra middelalderen. På en markant bakkke fandtes i 1962 en hypocaust - et middelalderligt varmeanlæg, som kendes fra borge, klostre og fornemme købstadshuse.

Topografi

Beliggenhed
Bygebjerg ligger 450 meter syd for den gamle Hejls landsby og 160 meter sydøst for Hejls kirke.
Lokaliteten er en markant, rundkuplet bakke, som rejser sig indtil 9 meter over ådalen og 5 meter over det tilstødende terræn mod sydøst. Bakkedraget har næsten cirkulært grundrids og er ca. 150 meter i tværmål. Hen over bakken og ådalen har siden 1700-årene løbet kirkestien fra Trappendal til Hejls kirke.

Hejlsbækken
Hejlsbækken, som kommer østfra, tvinges nord om bakken og løber i en kraftig bue vest om denne videre mod syd i retning af noret.
Netop på denne strækning danner terrænet en 80 - 90 meter bred ådal med kraftige skråninger. På den modsatte side af ådalen ligger Hejls kirke på kanten af et svagt bølget plateau i samme højde som Bygebjerg. Længere mod øst og mod syd flader terrænet ud i lave eng- og mosedrag.

Vargårde Mølle
Ca. 200 meter syd for bækken snævres ådalen ind til 25 meter. En svag jordvold på tværs angiver en dæmning, som stemmede vandet i bækken op til en stor, krum møllesø vest og nord for bakken. Her lå Vargårde vandmølle i middelalderen og indtil slutningen af 1600-tallet.

Tilstanden i dag
Bygebjerg bakke har siden udskiftningen i 1800-årene ligget som dyrket mark. Ådalen med møllesøen har i endnu længere tid ligget hen som eng til græsning.


Fundene

Bygebjerg har de ældste spor af middelalderbebyggelse i Hejls sogn.
Ved markarbejde er der flere gange gjort fund fra middelalderen.

I 1962 stødte ploven på et anlæg af munkesten på bakkens nordskråning. Det var en middelalderlig hypoccaust.

Hvad er en Hypocaust?
En hypocaust er et avanceret varmeanlæg, som allerede anvendtes af romerne til opvarmning af bade og opholdsrum. I Nordeuropa er anvendelsen begrænset til middelalderen. Hypocausten findes under det lokale, der skal opvarmes. Den består af to små rum.

Hypocausten på Bygebjerg
Hypocausten på Bygebjerg var gravet ind i undergrunden og havde adgang til forrummet fra nordsiden. Forrummet var kvadratisk og 1,10 m stort indvendigt og havde jordgulv. Det var adskilt fra fyrrummet med en tværmur med en rundbuet indfyringsåbning. Fyrrummet lå mod syd og målte 2 meter i længden og ca. 1,50 m i bredden. Gulvet var belagt med små marksten. Sidevæggene, der var af munkesten, havde 25 cm over gulvet en afsats, der har båret 3 murbuer. Fyrrummet lå fyldt med de nedstyrtede kampesten, og mellem disse lå de sammenstyrtede murbuer. Da fyrrummet styrtede sammen, må de yderste buer været styrtet sammen først. Herved skred kampestenene ind i rummet. Først derefter faldt den midterste bue ned oven på stenene.
Ved udgravningen blev kun selve hypocaustanlægget undersøgt. Der var ikke mulighed for at undersøge den bygning, som den var en del af.

Brønd
Neden for bakkens nordvestlige fod blev der tidligt i 1900-tallet fundet en opfyldt træbrønd af rund form, sat af lodrette planker. I brøndfylden lå der rester af en benkam, en "begtallerken", et stykke bronze, dyreknogler og potteskår fra det 13. århundrede.

Krucifix
Ligeledes i 1900-tallet blev der på bakketoppen fundet en lille, fragmenteret Kristusfigur af bronze, 7,3 cm høj. Nittehuller i fødderne viser, at den har været del af et krucifix.

Litteratur:
Henning Nielsen: En hypocaust fra Bygebjerg i Hejls. Sønderjysk Månedsskrift 1982-5, s. 137-141.


Bebyggelsesstruktur

Stormandsgård
Eksistensen af en hypocaust på Bygebjerg er et stærkt indicium for, at der i 12-1300 årene har ligget en stormandsgård. Beliggenheden på en markant bakke, som var omgivet på to sider af en opstemmet møllesø, og på de øvrige sider af lavtliggende markområder, giver endda bebyggelsen et vist fæstningsagtigt præg. Men skriftlige overleveringer om en stormandsgård fra middelalderen findes ikke.

Strukturen
Den middelalderlige bebyggelse på Bygebjerg må ses i sammenhæng med den nærliggende Hejls kirke og Vargårde mølle. De tre samtidige anlægskomplekser har sandsynligvis udgjort kærnen i den tidlige bebyggelse i sognet. Samtidig er sammenhængen mellem Bygebjerg og Vargårde mølle indlysende.

Vargårde mølle
Vargårde mølle nævnes i regnskaber fra 15-1600 tallet, da den hørte til herregården Vargårde, som ligger 2 km længere mod øst, tæt ved Lillebæltskysten. Men møllen eksisterede i 12-1300 tallet samtidig med bebyggelsen på Bygebjerg. Derimod er der intet, der tyder på, at Vargårde er ældre end midten af 1400-tallet.

Fra Bygebjerg til Vargårde?
Meget tyder således på, at der i senmiddelalderen skete en omstrukturering af bebyggelsen. Måske flyttede den gamle stormandsgård på Bygebjerg ud til kysten og blev til Vargårde.