Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Byens porte
Intro
Odense havde indtil 1851 syv byporte. De stod ved byens indfaldsveje. De fire vigtigste var Vesterport, Pjenteport, Møglebroport og Nørreport.

Byporten
Simple byporteByportene i Odense var ikke noget prangende syn. Kun den ny Vesterport var af sten. Den stod ved det nuværende kryds Vestergade/Pantheonsgade. De andre var simple og af træ. De bestod af to stolper, en overligger, to portfløje og kortere eller længere stykker stakit som sluttede porten til gadens huse.Pjenteport stod omtrent, hvor Overgade og Skt. Jørgens Gade mødes i dag. Møglebroport lå for enden af Nedergade ved Møglebroen – der hvor Frederiksbroen står nu. Nørreport stod omtrent, hvor Nørregade og Østre Stationsvej mødes.Desuden stod der en port i Vindegade (ved nr. 9) og en port for enden af Munkemøllestræde på åens nordside. Den syvende byport blev bygget, da Kongensgade blev anlagt i 1847. En lille storbyDer var ikke langt mellem byens verdenshjørner. Fra Pjenteport i øst til Vesterport i vest var der omkring 1 km. Turen fra Møglebroport i syd til Nørreport i nord var endnu kortere: 600-700 m. Alligevel var Odense den største by efter København indtil 1880. Da blev byen overhalet af Århus. Portene var ”toldgrænse”Portene markerede bygrænsen, men de havde også andre funktioner. Pjenteport og Vesterport blev opført i middelalderen og var sandsynligvis dele af et fæstningsværk. Desuden var byportene kontrolsteder, hvor man kunne holde øje med, hvem der kom og gik. Og så var de en ”toldgrænse”. Bønder og handlende skulle betale ”konsumptionsafgift”, når de bragte varer gennem portene. Det var en afgift, som den enevældige konge i 1600-tallet havde lagt på især korn- kød- og drikkevarer. Boder og betjenteVed byportene lå ”konsumptionsboderne”, hvor tolderne, som blev kaldt ”konsumptionsbetjente”, udførte deres arbejde. Boderne lå som regel lige inden for byporten. Bortset fra Vesterport var de som regel privatejede.Betjentene var ikke ret populære, da deres job jo var at kontrollere og kræve afgifter af borgerne. Derfor fik de øgenavnet ”posekiggere”. Borgerne elskede at prøve at snyde betjentene. Det gjorde de blandt andet ved at handle uden for byportene, eller ved at bønderne solgte varerne direkte hjemme fra deres gårde. Da portene faldtMidt i 1800-tallet begyndte Odense at udvikle sig til en industriby. I den forbindelse blev den gamle træbro Møglebroen skiftet ud i 1844. I stedet kom Danmarks første vejbro af støbejern, Frederiksbroen, som var lavet af Allerups Jernstøberi.Mange danske byer voksede på det tidspunkt ud over deres grænser. På den måde opstod der forstæder foran byportene. I 1848 blev enevælden afskaffet og grundloven fra 1849 gav grundlag for reformer. Forandringerne gjorde det muligt at handle mere frit. Konsumptionsafgiften blev ophævet i 1851 og byportene nedlagt. Liberalismen var på vej.


Detailscanning fra Braunius: Nørre Port


Detailscanning fra Braunius: Ydre og indre Vester Port


Detailscanning fra Braunius: Pjente Port


Detailscanning fra Braunius: Møgleport