Guldhøjen


De tre nyfundne celte fra Guldhøjen ved Voldtofte – to af dem med skibsmotiv.


Otte stangknapper af guld fra yngre bronzealder. Stangknapperne er fundet ved brug af metaldetektorer på en af Voldtoftes overpløjede gravhøje i 2010-11. Guldknapperne findes nu på Møntergården i Odense.


Udgravningen af gravhøjen Guldhøjen ved Voldtofte i efteråret 2012.


En oprindeligt ca. 25 cm lang bronzekniv med indpunslet skibsmotiv er knust til småstykker efter mødet med ploven. Fra Guldhøjen ved Voldtofte.


Den stenbyggede grav midt i gravhøjen Guldhøjen ved Voldtofte er ved at blive tømt.

Intro

I 2010 fandtes smykker og redskaber af bronze og guld på en overpløjet gravhøj. Genstandene har været nedlagt i højens sydside i midten af yngre bronzealder (ca. 800 f.Kr.) og dermed samtidig med, at døde ”fyrster” blev gravlagt med tilsvarende udstyr i Lusehøj og Buskebanke ca. 300 m nord herfor.

''Afsøgning med metaldetektor i 2010'' Landskabet syd for Buskehøj blev i september 2010 afsøgt med metaldetektor af ca. 35 amatørarkæologer. På sydsiden af en markant, overpløjet høj fandtes tre bronzeøkser (såkaldte celte), hvoraf to havde indpunslede skibsmotiver, samt dele af et såkaldt miniaturesværd og en stor bronzekniv, der ligeledes var udsmykket med et indpunslet skib. Endnu mere spektakulært var fundet af en tandstikker af guld og otte såkaldte stangknapper af guld. Fundet af disse genstande førte til, at højen benævnes ”Guldhøjen”. De nærmeste paralleller til guldstangknapperne er fundet i Lusehøj og Buskebanke ca. 300 m nord herfor, og øksen fra ”Guldhøjen” har også ligheder med en økse fra Lusehøj. Der er derfor næppe tvivl om, at genstandene er nedlagt samtidig i midten af yngre bronzealder (ca. 800 f.Kr.). ''Udgravning i 2012 ''For at få afklaret, hvor de spektakulære genstande kom fra, blev ”Guldhøjen” udgravet i 2012. Desværre var plovjernet kommet før arkæologens graveske, så der fremkom kun et par stumper af kniven med skibsmotivet. Derimod lykkedes det ikke at afklare, hvor de mange spektakulære bronze- og guldgenstande oprindeligt har været nedlagt. Det må dog betragtes som mest sandsynligt, at de har været placeret som et offer i højens sydside eller ved dens fod. Måske skete henlæggelsen fordi genstandene havde en religiøs betydning – måske har de været anvendt i forskellige ritualer af bronzealderens præsteskab. Dermed kan det have været anset for en skændig handling af smelte dem om, og i stedet blev de nedlagt i en høj, hvor en forfaders brændte knogler i forvejen var begravet. Der kan ikke være tvivl om, at i hvert fald guldstangknapperne og de ornamenterede bronzeøkser kommer fra det samme sociale miljø, som er repræsenteret i gravene i Buskebanke og Lusehøj. Udgravningen afslørede, at genstandene har været nedgravet i eller ved en gravhøj, der var nogle århundreder gammel, for i højens midte lå en grav fra slutningen af ældre bronzealder (ca. 1100 f.Kr.). I en mandslang stenkiste lå de brændte knogler fra en mand sammen med en dragtnål, en dolk, en lille kniv og en ragekniv med hestehoved - alt af bronze. Denne grav var anlagt oven på et affaldslag fra en boplads, der har ligget på en naturlig bakkeknold i den tidligste del af bronzealderen. Efter at bopladsen var forladt, blev området gennempløjet med bronzealderens simple ard, og direkte ovenpå dyrkningssporene anlagdes den stenbyggede grav. Genstandene kan ses på Møntergården i Odense. ''Læs mere'' Henriksen, M.B. 2011: Nye fund fra Sydvestfyns gyldne bronzealder. '''Fynske Årbøger''' 2011, s. 27-40. Henriksen, M.B. 2014: Guldhøjen. '''Skalk''' 2014:5, s. 3-9.

I bronzealderens sene del drog folk fra nær og fjern til Sydvestfyn, hvor Voldtofte i dag ligger, for at ofre til guderne og deltage i religiøse ceremonier. Arkæologer har gjort en mængde fund i området, hvoraf flere idag kan ses på Møntergården i Odense.

På gudernes bud
Tro og ritualer har siden oldtiden formet livet på Fyn. Med håbet om gudernes velvilje har fynboerne sendt gravgaver af sted til de dødes rige, bygget kirker og smykket sig med både thorshamre og kors.

Hellig handel Mennesker finder ofte sammen i større fællesskaber, når de skal tilbede deres guder. Fra oldtiden og helt op i middelalderen opstod der samlingspunkter rundt omkring i Danmark, som folk opsøgte for at ofre og bede. Og når man nu var der, kunne man lige så godt handle, bytte slaver og få repareret skibe, smykker og våben. På den måde opstod de såkaldte rigdomscentre.

Denne tekst er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', der kan ses på Møntergården i Odense.