Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Bullerup
Intro
Bullerup er nævnt første gang 1383 i formen Boldorp. Forleddet er mandsnavnet Bolli. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende og ejerforhold
Af et skifte fra 1383 vedrørende Bullerupgodset fremgår det, at Bullerup by da bestod af 9 gårde foruden Bullerup hovedgård. I 1441 kom godset til Antvorskov Kloster, der nedlagde hovedgården. Der var nu 8 gårde i byen inklusive en vandmølle-gård, og dette antal holder sig stort set gennem 1500-1600- og 1700-tallet. Vandmøllen siges i 1580-erne at være lige så god, som herredets øvrige 4 møller tilsammen.

Jorden fra en nedlagt landsby, Trøstrup, der tilhørte Odensebispen, var allerede i senmiddelalderen fordelt på de 8 Bullerupgårde. Trøstrup mark kan sikkert identificeres med et af de naturligt afgrænsede ressourceområder nord for byen. Ved reformationen kom byen til kronen. Den afhændedes samlet til Østergård-Ulriksholm i 1683. Byen bestod da af 8 gårde inklusiv Bullerupgård og Møllegården, samt af 2 gadehuse. Byens gårde lå samlet til Østergård ind i første halvdel af 1800-tallet, og den sidste del af fæstegodset afhændedes først efter 1850. Omkring 1800 begyndte Østergård at udstykke husmandsbrug a 2 skp. htk. i byen. Af sådanne var der i 1802 otte.

Landsbyens udvikling
Bullerups landgildehartkorn, 73 tdr. i 1664 matriklen, nedsættes væsentligt i de følgende matrikler. Målt i 1688 htk. var gårdene i byen af omtrent gennemsnitlig størrelse. Fra 1774 til 1903 fulgte byen stort set den generelle ekspansion i gårdtal og hustal, medens befolkningsvæksten er usædvanlig voldsom fra 1787 til 1845.

Litt: Erland Porsmose: Stordrift og Fællesdrift. Fynske Årbøger 1978.


Areal
343 ha heraf opdyrket 1688: 39%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning men ret uregelmæssig med blokudskiftning af en del af vådområderne.


Parcelhuse i Bullerup