Brændkjærgade


Brændkjærgade 46-50. Kolding Stadsarkiv


Brændkjærgade 61-67. Boligforeningen AAB's rækkehuse. Kolding Stadsarkiv


Brændkjærgade 10-18. Kolding Stadsarkiv.


Agtrupvej 106-116, Kolding. Brændkjærgård. Hovedbygningen fra havesiden. Gården lagde senere navn til Brændkjærgade. Kolding Stadsarkiv.

Intro

Brændkjærgade er et gadenavn fra før 1924. Forlænget over Agtrupvej og forlænget mod syd fra Sigbritsvej den 21. juli 1961.

Boligselskabet Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) købte i 1945 af Kolding Kommune et areal ved Brændkjærgård med plads til 162 legligheder for 123.000 kr. Det store nyerhvervede areal ved Snerlevej-Agtrupvej blev projekteret 311 boliger og senere tidspunkt yderligere 86 i Brændkjærgade.

Området blev udbudt i en arkitektkonkurrence, som blev vundet af arkitekt H. Noes-Petersen. Området blev senere udbygget til 338 familieboliger.

I begyndelsen var det meget dyrt at bo her, så kvarteret blev også kaldt Havregrynskvarteret.


Brændkjærgård lå på sydsiden af Agtrupvej mellem Frederik 7s Vej og Brændkjærgade. Peter Nissen havde samlet jorden af småparceller. I 1894 købte Chr. Steffensen gården. Den var dengang på 110 tdr. land. Der var ingen bebyggelse uden for Fredensgade bortset fra enkelte huse. Steffensen byggede stuehuset i 1902 og udvidede arealet, men solgte også noget fra til det konsortium, der byggede i Brændkjærgade.

Steffensen solgte Brændkjærgård i 1918 til A/S ”Dansk Frøhandel” der igen solgte den i 1924 gården til Ingvard Hansen. I hans tid blev der drevet hestehandel med importerede heste fra Polen, Baltikum og Rusland. En kort periode var der motorbane (Dirt Track Bane) lige bag gården mod nuværende Sdr. Ringvej. Efter Ingvard Hansens død i 1935 drev familien gården videre med Hans Buch som forpagter. En del jord blev solgt fra bl.a. til anlæggelse af en dyrskueplads og en fortsættelse af Østerbrogade.

Kommunen erhvervede Brændkjærgård i 1944. Ved købet strakte gårdens jord sig fra Agtrupvej mod syd til ca. (nuværende) Fabriksvej og fra den ikke færdiggjorte Sdr. Ringvej mod øst til Christian 4s Vej. Kommunen drev landbruget videre med forpagter og jorden blev gradvis solgt fra. Fra Brændkjærgård blev der leveret børnemælk. Gården var et yndet sted for ”landevejens riddere”. Med væksten i det omgivende boligbyggeri blev gårdens jord brugt som legeplads af kvarterets børn. Landbrugsdriften blev efterhånden reduceret og gårdens bygninger blev nedrevet i september 1958