Bryndum Kirke
Bryndym Kirke
Intro
Bryndum Kirke er fra omkring 1250, bygget i tilhugne granitkvadre. Byggestilen er i overgangen fra romansk til unggotisk stil.
Opførelsen af Bryndum Kirke påbegyndtes omkring 1240, og den stod færdig omkring 1250, bygget i tilhugne granitkvadre. Arkitektonisk repræsenterer den en overgang fra romansk til unggotisk byggeskik, da unggotisk byggeformer på det tidspunkt trængte ind til Danmark fra Rhinlandet og Westfalen. Kirken er et romansk håndværk, men korpartiets hvælv er bygget efter unggotisk stil med spidsbuer. Den har slægtskab med arbejder i Ribe Domkirke og med kirken i Løgumkloster og er sikkert opført af de samme håndværkere med samme byggeleder. En sognepræst nævnes i 1289, og kirken, der sandsynligvis er viet til Sankt Laurentius, nævnes i Ribe Oldemoder i midten af 1300erne.
Oprindeligt har kirken bestået af et skib med fladt bjælkeloft, et korparti med spidshvælvinger og apsis. I senmiddelalderen er så tilføjet et sakristi i sengotisk stil ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside samt et tårn ved skibets vestgavl. Hvælvingerne i skibet stammer sandsynligvis fra 1500-tallet. er ved opfyldning.
Kirkerum
Kirken har oprindeligt haft fire døre, en dør i korets nordside, to midt i skibet og en dør i skibets vestgavl. Kun den nordre i skibet er i brug i dag. Skibet har haft otte vinduer, heraf er to i dag blændet, koret har haft fire, i dag tre og apsis har tre vinduer. Gulvet har oprindeligt bestået af kampesten og er gennem tiden blevet hævet cirka 40 centimeter.
Der er afdækket kalkmalerier i Bryndum Kirke fra omkring 1275 i apsisbuen og i hvælvene samt et sengotisk indvielseskors i korbuen. Andre kalkmalerier er enten ødelagte eller overdækkede.
Kirken har blytag, der nævnes ved et syn i 1668, og kirken blev sidst hovedrestaureret i 1958-1960 ved arkitekterne Rolf Graae og Richard Aas.
Kirken har en sengotisk alterbord med en altertavle fra 1638 i senrenæssancestil. Altersølvet stammer fra omkring 1250, og der er et sæt gotiske alterstager fra omkring 1500. Døbefonden er samtidig med kirken, fra omkring 1250. Prædikestolen er fra 1617 og der er et korbuekrucifiks fra omkring 1475-1500. Stolestaderne er i deres kerne fra omkring 1585. Orglet er bygget af TH. Frobenius og Sønner Orgelbyggeri A/S i 1969.
Kalkmalerier
Der er bevaret fornemme kalkmalerier i koret i apsisbuen fra omkring 1275. De forestiller Sankt Laurentius´ legende, Laurentius i færd med at blive helgenkåret og den opstandne Kristus. Den fremtrædende plads som Sankt Laurentius har, tyder på, at Bryndum Kirke oprindeligt er indviet til ham.
Derud over er der et sengotisk indvielseskors på korbuens sydside, der er en markering af et af de tolv kors, som biskoppen tegnede ved kirkens indvielse.
Der har oprindeligt været mange portrætter af Ribe-bisper, men de blev først overkalkede og siden ødelagt, da man afhuggede det gamle puds.
Flere fragmenter fra sengotikken og efter reformationen er nu overkalkede.
Alter
Kirken har et sengotisk alterbord i munkesten, 155x102 cm. og 130 cm. højt. Det indeholder en helgengrav, der formodentlig er overført fra det oprindelige højalterbord, som man fandt fundamentet til ved restaureringen i 1959.
Alterbordspanelet er fra omkring 1600, der måler 165x110 cm, 106 cm. højt, og er sindrigt udskåret.
Kirkeskib
Kirkeskibet i Bryndum kirke er sat til minde om sognepræst C. C. Müller og hustru, skænket 1906 af præsteparrets søn Diderich Müller. Kirkeskibet er ophængt langs kirkens nordvæg og forestiller en bark.
Altertavle
Altertavlen i Bryndum Kirke er et senrenæssancearbejde fra Jens Olufsens værksted i Varde og er fra 1638. Tavlen har udskæringer i tre etager med malerier fra restaureringen i 1959 af Paul Høm.
Storstykket har søjler med frugtklaser og løvehoveder. Midterfeltet har joniske dydehermer, skåret efter Hendrick Goltzius´ gængse serie. De forestiller kærligheden og retfærdigheden, klogskaben og styrken samt mådeholdet og en nu attributløs.
Postamentvingerne har relieffer, der forestiller Moses med lovens tavler og Johannes Døberen. Storvingerne rummer Mattæus med engel og Johannes med ørnen, begge med deres bøger.
Øverst står attikaen, der har fået skåret Troen og Håbet samt evangelisterne Markus med løven og Lukas oksen. Øverst Kristus som Salvator Mundi, verdens frelser.
Malerierne på altertavlen forestiller Nadveren, Kristi fødsel, Himmelfarten og Korsfæstelsen. Under Paul Høms malerier, der er udført på løse træplader, findes ældre malerier fra forskellig tid.
Altersølv og stager
Bryndum Kirkes tidliggotiske altersølv er sjældent og fra omkring 1250. Det kan have sin oprindelse i England eller Frankrig eller eventuelt være lavet af en dansk guldsmed inspireret af den tidliggotiske kunst i områderne syd og vest for Nordsøen.
Disken er et pragtstykke på 16 cm i tværmål med et billede af Kristus indgraveret som majestæt, siddende på en tronstol med højre hånd løftet til velsignelse. Omkring er fire væsener, der symboliserer de fire evangelister: Johannesørnen med bog, Mattæusenglen med skriftbånd, Lukasoksen og Marcusløven, begge med skriftbånd.
Kalkens fod og bæger blev fornyet i 1752 på foranledning af kirkeejerne Niels og Søren Christensen Spangsberg. Indskriften lyder: ”Denne Kalch og Deske til Hörer Brøndom Kirke, Er om gjort af Kirkkens Eire Niels ChristenSen Spongs Berg I Ugelwig. Den Er For Bedret Med 4 Lod 1752”.
Alterstagerne er gotiske fra omkring 1500. De er 39 cm. høje, og bæres af tre små løver.
Døbefond
Døbefonden er formodentlig på alder med kirken. Den er et sjældent eksempel på brug af græske bogstaver i middelalderen. På randen af den er indhugget fire kors og formodentlig fire græske bogstaver i forvansket udgave: Pi, Gamma, Eta og Tau, der henviser til de fire paradisfloder: Phison, Gehon, Eufrat og Tigris. De repræsenterer de fire verdenshjørner. Indhugningen hænger sammen med ritualet omkring indvielsen af vandet og et X, der repræsenterer det græske bogstav Khi for Kristus markerer det sted, hvor præsten skulle stå under indvielsen. Der er et palemotiv på døbefondens side.
Der har været en fontehimmel, der i 1794 faldt ned og efter præstens beretning kunne ”let have dræbt mig og min degn, som stod derved”. Ydermere står der en romansk fontekumme i præstegårdshaven, der ikke nødvendigvis stammer fra sognet.
Korbuekrucifiks
Korbuekrucifikset er fra omkring 1475-1500 med ligheder, der svarer til Tjæreborg Kirkes. Kristusfiguren er 122 cm. høj med hovedet hængende dødt mod højre skulder. Hovedet har tornekrone med indborede torne, håret er glat og fuldskægget tvedelt. Krucifiksets nuværende placering er på skibets nordvæg.
Prædikestol
Prædikestolen i renæssancestil er fra 1617. Den er fra samme mester, som i Ribe Amt står for altertavle og prædikestol i Skast Kirke, altertavlen i Vester Nebel Kirke og prædikestolen i Henne Kirke. De velnærede, udhuggede englehoveder er typisk for denne mester. Stolen har fire arkadefag, og de fire arkadefelter har malerier af Paul Høm fra restaureringen i 1959. Billederne forestiller Mattæusenglen, Marcusløven, Lukasoksen og Johannesørnen. Malerierne er udført på løse masonitplader, og under er der ældre malerier af den lokale maler Toft Møller fra Guldager fra 1846-1947.
Prædikestolen er opsat i skibets sydøsthjørne under en anseelig himmel og har mistet sin gamle underbaldakin. Den hviler nu på en bærestolpe, der blev afkortet under restaureringen i 1959.
Våbenhusets dørfløj
Våbenhusets dørfløj er fra 1550-1600, der stammer fra en plads mellem skib og våbenhus. Den er udført af tre svære egetræsplanker, og måler 207x130 cm. Ydersiden er dækket af jernbånd, og dørringen er den oprindelige. Låsen synes at være fra omkring 1800.
Orgel
Bryndum Kirkes orgel er bygget af TH. Frobenius og Sønner Orgelbyggeri A/S i 1969. Oprindelig ti stemmer, to manualer og pedal. Det blev i 1990 udvidet med fire stemmer af TH. Frobenius og Sønner Orgelbyggeri A/S. Det er tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Kirkeklokke og tårn
Det senmiddelalderlige tårn har mure af munkesten over et større parti granitkvadre. Øverst et pyramidespir, der tjente som sømærke. Klokken er fra 1962 med indskrifterne: ”Støbt af John & Co. Loughborough England 1962” og ”Tårne fuldmange sank i grus, klokker end kime og kalde”. I 1528 blev en klokke afleveret ved klokkeskatten. Tårnet har tjent som sømærke.
Gravminder
Epitafier i Bryndum Kirke:
Bryndum Kirke har et epitafium fra omkring 1776 over sognepræst Albert Christopher Klagenberg i sortmalet grå kalksten. Tavlen er indmuret i korets nordvæg.
Gravsten ved og i Bryndum Kirke
Bryndum Kirke rummer flere gravsten fra 1600- og 1700-tallet.
1. Over Jens Andreas Bygom, omkring 1733. I våbenhuset.
2. Over Christen Andersen Bygom, herredsfoged, og hans hustru Kirsten Mathias Daater, omkring 1739. I våbenhuset.
3. Over Hans Hansen, omkring 1791, hugget af Frands Bastiansen. I våbenhuset.
4. Over Hans Hansen og hans hustru Ingeborg Niels Datter. I våbenhuset.
5. Ukendt omkring 1777. Genanvendt over Karl M. Hansen, omkring 1931. På kirkegården ved den vestlige indgang.
Mindesten ved Bryndum Kirke
På kirkegården står lige øst for kirken nord for den gamle gravhøj to sten over Christian Leopold Yderik og hans far. Christian Leopold Yderik faldt i slaget ved Dybbøl i 1864. Hans far, Christen Yderik, var lærer og kirkesanger i Bryndum. Sønnen blev i første omgang begravet i en fællesgrav i Augustenborg, men faderen ønskede at få sønnen hjem og rejste derned. Det blev en meget besværlig og dramatisk rejse på grund af krigen og alle de tyske soldater. Faderen fandt sin søn i den fællesgrav, hvori han var begravet, og kisten blev ført til Bryndum. Her blev den unge, tapre forsvarer af fædrelandet begravet lige øst for koret.
På kirkegården står ydermere et minde over Niels J. Nielsen, der var komponisten Carl Nielsens far. Den fynske maler og spillemand, Niels Jørgensen, kaldet Niels Maler, levede sine sidste år i Bryndum Skole. Her var sønnen Valdemar Nielsen lærer i mange år, og han blev begravet på Bryndum Kirkegård. Komponisten Carl Nielsen havde på den måde tæt forbindelse til Bryndum. Det fortælles, at Carl Nielsen sendte mange af de melodier, han skrev, over til broderen, som lærte børnene dem i skolen. På den måde er de måske i mange tilfælde sunget første gang i Bryndum. Carl Nielsen spillede på orglet i Bryndum Kirke, da faderen blev begravet herfra den 29. november 1915.
Præstetavle
1536-1546 Hans P. Gift
1546-1585 Jørgen Pedersen
1586-1624 Peder J. Bramming
1624-1649 Jon Madsen
1649-1679 Peder J. Grønholt
1679-1720 Anders N. Seerup
1720-1739 Hans P. Brylle
1739-1746 Hans V. Højer
1747-1776 Albert K. Klagenberg
1776-1799 Thomas Huulegaard
1799-1824 Jens Kirkeby
1825-1835 Paul G. Wanning
1836-1853 Magnus V. Esman
1854-1871 Casper C. Müller
1868-1879 Niels V. T. Hansen
1879-1899 Erhard C. Assens
1899-1899 Peder Taaning
1900-1909 Hans P. Hansen
1909-1917 Hans MM. Kelstrup
1917-1924 Mikkel Nielsen
1925-1929 Tage Møller
1930-1937 Bue Bennike
1938-1971 Kay Schmidt
1972-2006 Jørn Munksgaard
2006- Kirsten Kruchov Sønderby
Præstebiografier
Hans P. Hansen (1900-1909): Med Hans P. Hansen kom i 1900 en ny slags uhøjtidelig præst til Bryndum. Han drev selv præstegårdsjorderne og ydede som provst en stor indsats for Esbjergs voksende skolevæsen. Han tilsluttede sig det grundtvigske, og det grundtvigske skulle siden hen komme til at præge Bryndum.
Kilder Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 1911 ff.En dansk præste- og sognehistorie (Kirkelig geografi) samlet og udgivet af Paul Nedergaard, København 1968, Bind IX A, side. 1968, side 351.