Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Brylle
Intro
Brylle er nævnt første gang 1286-1300 i formen Britthal. Det er dog ikke sikkert, at dokumentet henviser til netop dette Brylle. Navnets oprindelse er meget usikker, men Danmarks Stednavne angiver som en svag mulighed, at det kan være afledt af adjektivet ’brytal’, som betyder ’som er tilbøjelig til at bryde igennem, bryde sig vej’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 856 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 72% opdyrket. Som følge af den høje opdyrkningsprocent er hartkornsvurderingen i 1688 (202 tdr.) meget højere end 1844 vurderingen (161 tdr.). Det lave 1664 hartkorn viser hen til et lavt landgildeniveau. Bebyggelsen er placeret acentralt i ejerlavet på grænsen mellem Odense Å’s bækkenet og dødislandskabet mod N, hvor der er blevet plads til torplandsbyer som Gundestrup og måske Render. Byen havde i 1688 4 vange, men treårig rotation. Godsejere og selvejere Allerede sidst i det 13. årh. ses Dalum Kloster at have erhvervet gods i byen, medens Skt. Hans Kloster erhvervede selvejergods i byen i begyndelsen af det følgende århundrede, ligesom Sct. Knuds Kloster fik låsebrev på sit gods i byen af Valdemar Atterdag. I middelalderen synes de tre klostre at have ejet henholdsvis 3, 5 og 6 gårde i byen, medens kronen havde én fæstegård og 3 selvejergårde, samt herligheden af to sognekirkegårde. Efter reformationen blev kronen den dominerende lodsejer med i alt 22 gårde o. 1660. Adelen gjorde sig kun i begrænset omfang gældende, i 1383 ejede Ulfeldt familien 2 gårde, der i 1472 var med på skiftet efter fru Johanne af Vemmetofte. I 1532 ejede Løgismose én gård i byen. I enevældstiden og frem til auktionen i 1764 fungerede kronens gårde i Brylle som ryttergods. Overgangen til selveje forløb hurtigt. Allerede i 1802 var 55 af sognets gårde i selveje. Landsbyens udvikling Gårdtallet er stabilt fra 1511 til 1774 og stiger herefter i normalt omfang i forbindelse med overgangen til selveje. Antallet af huse var begrænset i 1600-1700 tallet, men stiger herefter i normalt omfang i forhold til gårdtallet, ligesom befolkningsvæksten er af normalt omfang. Gårdstørrelsen var i 1688 ret høj, men med stor individuel spredning. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
856 ha heraf opdyrket 1688: 72%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1785

Udskiftningstype
Blokudskiftning