Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Brydegård
Intro
Brydegård er nævnt første gang 1484 i formen Brydegård. Navnet er identisk med navneordet brytiagarth, som betyder gård, der drives af en bryde (gårdbestyrer).

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Brydegård, Dreslette og Snave indgik i et stort dyrkningsfællesskab med uregelmæssigt tovangsbrug. Det er derfor vanskeligt at opgøre de enkelte ejerlavs areal før udskiftningen. Eksempelvis er fiskerhuset Brunshuse oprindelig anlagt på Dreslette præstegårds jord. Brydegård takseredes i 1688 til 46 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 50 tur. Bytomten er delt i en tilsyneladende reguleret smågårdsdel, og en vestlig løst struktureret storgårdsdel, der oprindelig har strakt sig op til hovedgården Flenstofte og måske delvis har båret dennes navn. Flenstofte omtales allerede i 1295. Den fungerede formentlig som hovedgård o. 1500, hvor den tilhørte rigshofmester Poul Laxmand, hvis gods inddroges under kronen i 1502. I hvert fald omtales i 1664 til Flenstofte Laxmands enemærke med skov til 60 svins olden. Enemærket (ved Brunshuse) kendes endnu i dag. Kronen tilbagegav i 1527 godset til Laxmands arvinger, og i 1648-52 genoprettedes hovedgården atter, som det synes af 3 gårde i byen Flenstofte. Hovedgården var herefter i 1664 på 33 tdr. htk. Fra 1652-1797 var Flenstofte forenet med Løgismose, herefter overgik den til Frederiksgave, som udvidede hovedgården. I 1820 overgik Flenstofte til staten, som solgte fæstegodset til selveje. Brydegård blokudskiftedes i 1789. I forbindelse med udskiftningen synes 2 gårde at være blevet lagt under Flenstofte. Senere er 3 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Med Laxmands Flenstofte gods fulgtes en række gårde i Brydegård, medens kronen i 1583 havde 6 gårde under kronlenet Hagenskov. I 1664 lå 11 gårde og 7 huse i byen under Hagenskov, medens Løgismose-Flenstofte ejede de resterende. Endnu i 1762 ejede Løgismose-Flenstofte kun 2 smågårde i byen, medens Frederiksgave/ Hagenskov besad 7 gårde (foruden huse). I 1844 var næsten hele byen fortsat samlet under Flenstofte og Hagenskov, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Blandt de 13 gårde i 1664 var 5 småbol a 1-3 tdr. htk. En del af disse blev i 1684 klassificeret som huse med jord. Småbolene er typiske for kystzonen og flere af husene giver da også torsk i landgilde. De egentlige gårdes tal synes uforandret 10 i 1600- og 1700-tallet, men daler til 8 efter 1774 formentlig i forbindelse med udvidelse af Flenstoftes marker. Hustallet er allerede betydeligt i 1600-1700- tallet som følge af mulighederne for fiskeri. Ekspansionen i det 19. årh. er derimod begrænset. Brydegård synes aldrig egaliseret.

Areal
Dyrket areal 1688: 362 tdr. land.

Driftssystem
Uregelmæssigt tovangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning.


Landsbyen Brydegård set fra øst. Tilhører Dreslette Sogns Lokalhistoriske Arkiv


Landsbyen Brydegård. Tilhører Dreslette sogns Lokalhistoriske Arkiv