Bruunshåb
Terræn og ortofoto. Terrænmodel fra 2009 med gennemsigtigt ortofoto fra 2008. Gravhøjene træder tydeligt frem på terrænmodelen med katr gemme sig i træer og krat derude.
Intro
På et lille plateau ned mod Vedsø ved Bruunshaab ligger 30 gravhøje i en tæt klynge. Stenshøje kaldes de. I en af dem, Kongehøj, blev der i 1822 udgravet en jættestue med en stenbygget gang og to gravkamre. Højen er opført i yngre stenalder for cirka 5.300 år siden...
På et lille plateau ned mod Vedsø ved Bruunshaab ligger 30 gravhøje i en tæt klynge. Stenshøje kaldes de. I en af dem, Kongehøj, blev der i 1822 udgravet en jættestue med en stenbygget gang og to gravkamre. Højen er opført i yngre stenalder for cirka 5.300 år siden. De øvrige gravhøje er formentlig bygget omkring 800 år senere, da man byggede enkeltgrave. En jættestue blev brugt til gentagne gravlæggelser gennem mange hundrede år, men så ændrede man skik. Enkeltgravshøjene blev oprindeligt opført over en person, men ofte blev der siden foretaget nye begravelser i højene.
''Kirsebær til kongen''
Kong Frederik den Sjette besøgte Viborg i 1824 og beså den 23. juni højgruppen ved Bruunshaab. Højen har siden heddet Kongehøj. Et par år tidligere havde man udgravet et af ”svære Kampestene Oldtids Værelse”. Her ventede den ni-årige frøken Marie Bloch, datter af Hr. Biskop Commandeaur Bloch. Marie rakte kongen en kurv med modne kirsebær, og fremsagde følgende vers:
”Selv liden Ellepige
I Høiens dybe Muld
Maae og til Lyset stige
At skue Danmarks Konge huld.
O, hvis de Bær, hun Dig mon byde,
Idunnas Æbler ligned blot,
Da skulde Danmark evigt fryde
Sig ved sin evigelskte Drot!”
Monarken modtog allernaadigst denne Foræring, kunne man læse i avisen Viborger Samler dagen efter.