Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Brudager
Intro
Brudager er nævnt første gang mellem1286 og 1300 i formen Bruthcker. Forleddet er navneordet brut, som betyder at bryde eller brydes, at være brudt. Efterleddet er ’-ager’, der er brugt i betydningen ’dyrket jordi almindelighed’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 969 ha store ejerlav var i 1688 kun 31% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets store indhold af eng og skov. Ejerlavets vestlige del grænser op til skovbygden. Ejerlavet vurderedes i 1684 til 119 tdr.htk., hvilket på grund af den ekstensive udnyttelse sattes op til 132 tdr. i 1844. Brudager havde i 1688 almindelig trevangsbrug. Den store adelby er naturligt afgrænset bortset fra et mindre areal mod sydøst hvor Klingstrup Hovedgård i 1641 ekspanderede ind over ejerlavsgrænsen. En gammeltofte vidner om Brudagers tidligere placering. Brudager blokudskiftedes år 1800, og siden er 16 af byens gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Omkring 1300 blev Lage Hoses gods i Brudager tildømt Dalum kloster. Kronen var i 1537 i besiddelse af 3 selvejegårde i byen, hvortil kom 2 gårde, der tidligere havde tilhørt stiftet. Fra 1437 omtales landsbyhoved-gården Brudagergård, der synes at være flyttet lidt udenfor landsbyen ned mod engarealerne. Hovedgården kom ikke til at spille den store rolle, og den sank i 1600-tallets 1. halvdel ned som bondegård. I 1658 blev den genoprettet og fungerede en kortere årrække som hovedgård. I 1610 kan Brudagergård at dømme efter de få (manglende) skattefri ugedagstjenere i skattemandtallet kun have ejet ganske få gårde, og i 1664 vurderedes Brudagergård kun til 22 tdr.htk. Der hørte da 2 gårde, 1 hus og 1 mølle i Brudager til hovedgården. Blandt de øvrige adelsbesiddere i 1664 bør nævnes Tidselholt (4 gårde og 3 huse) samt Vejstrupgård (2 gårde og 1 hus). På udskiftningstiden hørte Brudagergård (15 tdr.htk.) og 5 gårde i Brudager under Broholm gods. De øvrige gårde ejedes af Mullerup, Tidselholt, Bjørnemose og Klingstrup. I 1802 var der i byen kun 1 selvejergård men 18 fæstegårde og 25 huse. Overgangen til selveje skete trinvis og var for husenes vedkommende endnu ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen er jævnt stigende i 1600-1700-tallet, hvilket er ret usædvanligt. Ekspansionen i det 19. årh. ligger ligeledes i overkanten af det normale. Hustallet var allerede ret højt i 1600-tallet. Hus- og befolkningstallet steg i normalt omfang igennem det 19. årh. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normalstørrelse. Der blev foretaget lodsejervise egaliseringer i forbindelse med udskiftningen.

Areal
969 ha heraf opdyrket 1688: 31%. Incl. Brudagergård.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1800

Udskiftningstype
Blokudskiftning, mindre ret regelmæssige blokke


Postkort fra Brudager. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.


Brudager Kirke. Billede fra DIS Danmark


Postkort fra Brudager. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.