Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Broskovvejen
Intro
Ved Broskov mellem Snesere og Præstø ligger Nordens flotteste oldtidsvej. I jernalderen anlagdes en 70 meter lang vej af flade sten, som er passet nøje sammen. I middelalderen anlægges en ny vej oven i den gamle.

Jernaldervejen
Den ældste vej er anlagt i yngre romersk jernalder, omkring 200-400 e.Kr. Vejen er 70 meter lang, 3,5 meter bred og er lagt af flade sten, der passer nøje sammen. Langs kanten står store, ovale sten på højkant. I den nordlige ende ses en sænkning i vejen, hvorigennem åen har strømmet. Den omhyggelige konstruktion efterligner romersk vejbyggeri, og Broskovvejen er uden tvivl Nordens flotteste oldtidsvej!
De tidligste stenveje stammer fra den tidlige jernalder (fra 500 f.Kr.), men de er mere uregelmæssige og ujævne end Broskovvejen. Veje opbygget af ris, grene eller sveller kendes dog helt tilbage fra bondestenalder og bronzealder. Datidens vogne var imidlertid ikke konstrueret til at køre på sten, så Broskovvejen og de andre stenveje har formentlig været dækket med sand eller grene.


Middelaldervejen
På et tidspunkt blev jernaldervejen opgivet og groede til. Men overgangen ved vadestedet blev taget i brug igen i middelalderen cirka 1000 år senere. Man anlagde en ny vej, der delvis genbrugte den gamle vej som fundament, men har en lidt anden retning (middelaldervejen ses bagerst i billedet). Middelaldervejen er dog anlagt af mindre og noget mere lemfældigt anbragte sten. I Storkeskoven mod nord kan man stadig se flere hulveje, hvor trafikken er blevet ledt videre op over bakken.


Fortidsmindet
Broskovvejen krydser Hulebækken, der løber i en markant ådal. Åen løber ud i Præstø Fjord længere mod øst.

Broskovvejen er fredet og de gamle vejbaner fra jernalder og middelalder er blevet frilagt så de kan ses i dag.

Langs den moderne Broskovvej ligger en lille parkeringsplads, hvorfra en sti fører ned til vejene og Hulebækken.


Litteratur

Broskovvejen set fra syd. Foto Museerne Vordingborg