Bromme


Bromme. Erik Westerby på Bromme-bopladsen

Intro

Bromme blev længe regnet for Nordens ældste boplads-fund. Der boede mennesker her cirka tusind år, før istiden endeligt sluttede. Bosættelsessporene består især af flintgenstande. Mest karakteristisk er de såkaldte Bromme-spidser (se foto), der har fungeret som od på jagtvåben...

Bromme blev længe regnet for Nordens ældste boplads-fund. Der boede mennesker her cirka tusind år, før istiden endeligt sluttede. Bosættelsessporene består især af flintgenstande. Mest karakteristisk er de såkaldte Bromme-spidser (se foto), der har fungeret som od på jagtvåben. Fundene danner flere koncentrationer, hver med et centralt ildsted, omgivet af redskaber og håndværksaffald. Det er nok sporene efter små familiegrupper, der har opholdt sig på stedet i den varmere del af året. Knoglefund viser, at menneskerne har jaget elsdyr, bæver, svane, rensdyr og jærv. ''Det varme spor fra istiden'' Amatørarkæolog og landsretssagfører Erik Westerby havde et mål. Han ville bevise, at der havde levet mennesker i Danmark i de dele af istiden, hvor landet ikke var dækket af indlandsis. I årevis finkæmmede han skråninger langs søer, moser og vandløb i hele Danmark. I 1944 kunne han endelig triumfere på en mark nordvest for Sorø. Det var et groft formet redskab af flint, som fik ham til at standse op. Sporet blev varmere, da han fandt bearbejdet flint i dybtliggende moselag. Efterfølgende analyser af pollenkorn bragte det endelige bevis, nemlig at fundlaget var fra den del af istidens afslutning, som kaldes Allerødperioden.